OW Bunker - i bagklogskabens klare TA-lys

Udgivet den 06-11-2014  |  kl. 09:29  |  

Jeg er ked af, hvis det virker lidt opportunistisk med en analyse af OW Bunker her fra morgenen af.
Og jeg er blevet opfordret til mange gange af jer til at lave TA på OW, men jeg har sagt, at jeg har haft for lidt data at analysere på.

...Men med morgenens skandale i tankerne, så lad os kigge ganske kort på det.

Som I kan se, så har jeg tegnet en række vandrette linjer ind i grafen her. Hver gang aktien er brudt ned gennem sådan en linjen, har den lavet nye lavere bunde, og i det øjeblik en aktie gør det, så er jeg en sælger af aktien.
Så det er ikke for at virke voldsomt bagklog, men da aktien i juli bryder ned omkring kurs 170-173, så var jeg ikke længere inde i aktien (Hvis jeg altså havde købt den i første omgang).

Skulle man have misset først hint, så var der altså tre meget tydelige trendbekræftelser (nedad) med cirka en måneds mellemrum.

Så igen bliver jeg bekræftet i flere ting i min analyse:

1. Styr altid din risiko med Stop-loss
2. Køb ikke aktier, der ikke har en solid kurshistorik (skønt denne katastrofe også kunne være sket i gamle virksomheder)
3. Respektér markedet (kursen) og lad være med at forelske dig i en aktie
4. Læg kun mindre vægt på regnskabet og mest vægt på kursgrafen (dette er min metode og ikke nødvendigvis jeres).

NÃ¥, men det var lidt klogskab i bakspejlet her fra morgenstunden.

ps. hvis I undrer jer over at mit chart er fra Euroinvestor, så er det fordi mine OW data i Metastock bøvlede lidt. Så jeg måtte lige ty til alternativet.

Hans-Henrik
Markettimer.dk

Udgivet af: Hans-Henrik Nielsen