SÃ¥dan bruger smarte investorer nyhederne
Det at foretage markedsinvesteringer baseret på konventionelle fortolkninger af velkendte nyheder er nok en af de dyreste investeringsvaner. Det skyldes, at når du har læst om eller hørt om en investeringsidé mere end en gang i medierne, vil den idé sandsynligvis ikke virke - og hvis den gør, vil den ikke virke ret længe. Efter vores mening vil en nyhed, der er blevet skrevet om af adskillige kommentatorer, allerede være en for gammel nyhed til at kunne byde på pålidelig indsigt i, hvad der vil ske på markederne ‒ den er allerede blevet indregnet i markedet. Vi er af den mening, at det betyder, at du satser på et resultat, der sandsynligvis ikke vil forekomme ‒ en dårlig handel.
Det betyder dog ikke, at nyheder er et onde, der skal ignoreres. Som investor er nyhederne din ven! Lad være med at ignorere dem. I stedet bør du lære at fortolke nyheder anderledes og mere korrekt, hvilket kan give dig en overordnet og gennemsnitlig investeringsfordel.
Â
Se den anden vej
Først og fremmest fortæller nyhederne dig, hvad alle er fokuserede på. En værdifuld service, som du kan få helt gratis! Men hvis du kigger på de samme nyheder som alle andre og fortolker dem på samme måde, følger du med flokken.
Â
Â
Hvis du følger med flokken, er dine markedsinvesteringer efter vores mening sandsynligvis forkerte i vid udstrækning, fordi aktiemarkedet effektivt indregner alle velkendte oplysninger. Hvis du nemt kan finde noget online, på skrift, på TV, hvor som helst i vores 24-timers nyhedscyklus, er den nyhed sandsynligvis allerede i det store og hele afspejlet i de aktuelle aktiepriser. Ellers vil den snart være det, så din chance for at handle på den nyhed er sandsynligvis forpasset.
Det betyder ikke, at aktier ikke kan falde, når dårlige nyheder kommer frem. Det kan de! Men det kan være risikabelt at forsøge at forudse kortsigtede svingninger, og de indledende stemningsreaktioner på dårlige nyheder er ofte overdrevne. Hvis du sælger på de dårlige nyheder, kan du ende med at sælge til en lav pris og gå glip af et bedre salgstidspunkt senere. Uanset om aktierne stiger eller falder, er de bevægelser ofte drevet af andre faktorer end dem, der diskuteres vidt og bredt i medierne.
Det er vores mening, at hvis du konsekvent skal foretage vellykkede markedsinvesteringer, skal du vide noget, som andre ikke ved. Men det er ikke let at få informationer, som andre ikke har. Du kan dog starte med at vide, hvad alle andre er fokuserede på ‒ og se den anden vej.
Investorer kigger ofte i bakspejlet ved at fokusere på bagudrettede økonomiske indikatorer - som BNP, arbejdsløshed eller ejendomspriser - og så bruge de oplysninger til at forudse fremtiden. Det fungerer efter vores mening meget sjældent og kan nogle gange være katastrofalt.
Hvis du kigger den anden vej eller fortolker nyhederne anderledes, kan du fokusere på ting, der med større sandsynlighed vil have indflydelse på markedet i fremtiden. Det kan give dig en fordel i forhold til andre investorer.
Â
En stemningsindikator
Â
Ud over at fortælle dig, hvad folk er fokuserede på, er nyheder også en god stemningsindikator. Tjek tre eller fire nationale eller globale aviser om dagen. Det vil give dig en god idé om den generelle stemning. Det er værdifuldt. Hvis du forstår, hvordan stemningen er for øjeblikket, og kan udvikle en god hypotese for, om den er stigende eller faldende, kan du vide forholdsvist sikkert, om det er sandsynligt, at aktierne vil stige eller falde.
Desværre er det at lodde stemningen ofte lige så meget en kunst som en videnskab. Mange investorer sætter deres lid til forbrugertillidsindekser. Men stemningsindekser er ikke til meget nytte, fordi de som regel giver dig et øjebliksbillede af, hvordan folk gennemsnitligt havde det ... sidste måned. Den slags bagudrettede indikatorer giver ikke pålidelige forudsigelser.
Det, du i virkeligheden er på udkig efter, er stemningsekstremer. Ekstrem eufori er som regel et dårligt tegn ‒ det opstår tæt på næsten enhver bull-marked-top. På samme måde er ekstrem negativitet karakteristisk for et bear-marked, der har nået bunden. Imellem de to ekstremer er stemningen ret normal, og stemningen kan svinge ret bredt inden for et bull-marked hen over korte perioder.
Â
Fortolk nyhederne for at bruge dem
Nyheder kan være en god kilde til information - hvis du ved, hvordan du skal fortolke og bruge dem. I den forbindelse skal du huske, at de fleste mediekilder er ude på at opnå profit. Og det er der for så vidt ikke noget galt med!
Mediernes smør på brødet kommer af at sælge reklameplads. Sådan har det altid været, og sådan vil det altid være. For at opnå højere reklameindtægter, skal de have store publikummer. Jo større deres publikum er, jo flere annoncører er der, som er villige til at betale for reklameplads ‒ uanset om det er online eller på tryk. Fordi dårlige nyheder sælger, fremhæver medierne ofte brand, ødelæggelse, kriminalitet og intriger. Bagsiden af dette er, at hjertevarme historier er knap så almindelige.
Â
Grundreglerne for at fortolke medierne på en profitabel måde
Hvis du husker på, hvordan medierne fungerer, kan du blive en bedre nyhedsforbruger og indsamle nyttige investeringsoplysninger fra nyhederne. Et par retningslinjer:
1.) Medierne rapporterer nyhederne ‒ det er per definition noget, der allerede er sket. Men aktierne er fremadrettede!
Hvis medierne rapporterer noget, er fristen til at reagere og handle på den specifikke nyhed sandsynligvis allerede forbi.
2.) Aktierne afspejler alle velkendte oplysninger.
Det betyder ikke, at aktiemarkedet på kort sigt altid har ret. Det har det ikke! For folk har ikke altid ret. I stedet afspejler aktiemarkedet de generelle holdninger.
3.) Dermed handler forudsigelse af markedets retning om at måle de relative forventninger.
Ved forudsigelse af aktier over de næste 12 til 24 måneder kan virkeligheden være mindre vigtig end det, der forventes at ske. Forstå, hvad de fleste forventer, og udtænk rimelige sandsynligheder for, hvad du tror, der vil ske. Det er forskellen mellem virkeligheden og forventningerne, der driver aktierne.
4.) Lad være med at være Rasmus modsat.
Det kan være fristende, men det hjælper dig ikke mere end at følge med flokken. Bare fordi medierne siger én ting, betyder det ikke, at det modsatte er sandt. Det kan bare betyde, at den forventede effekt er over- eller underdrevet.
5.) Det handler altid om at se dataene i den rette kontekst og ignorere afsenderens synspunkt.
Presset om at skabe spændende og underholdende nyhedshistorier kan føre til, at journalister bruger anekdoter eller statistikker selektivt. Det kan resultere i spændende læsning, men kan være knap så nyttigt, hvis du prøver på at måle den sandsynlige markedspåvirkning. Sæt en mental streg over adjektiver og adverbier; ignorer anekdoter, med mindre de fremhæver noget fundamentalt; og isoler fakta. Overvej derefter de primære pointer i den rette kontekst. Se tallene i rette størrelsesforhold. Spørg "Hvad er den globale påvirkning?"
6.) Vær en politisk agnostiker.
Mange mennesker har en ideologi, som de ser som korrekt. Og det er helt i orden! Men ideologi er en anden type fordom, der kan distrahere dig. Varier det, du læser, og vær generelt skeptisk.
Følg de grundregler, så bliver du en dygtigere og bedre informeret medieforbruger. Lad være med at ignorere medierne ‒ brug dem til din fordel.
Â
Fisher Investments Norden, filial af Fisher Investments Europe Limited, England (CVR-nummer 35243003). Fisher Investments Europe er autoriseret og reguleret af UK Financial Conduct Authority (FCA-nr. 191609) og registreret i England, (selskabsnr. 3850593). Fisher Investments Europe Limited har vedtægtsmæssig adresse på: 2nd Floor, 6-10 Whitfield Street, London, W1T 2RE, Storbritannien.
Fisher Investments Europe Limited outsourcer sin porteføljeforvaltningsfunktion til moderselskabet, Fisher Asset Management, LLC, som driver virksomhed under navnet Fisher Investments, og er stiftet i USA og reguleres af den amerikanske Securities and Exchange Commission. Investering i aktiemarkedet indebærer risiko for tab og der er ingen garanti for, at den investerede kapital tilbagebetales helt eller delvist. Tidligere resultater er ingen garanti for og ikke vejledende for fremtidige resultater. Værdien af din investering og dennes afkast varierer i forhold til de globale aktiemarkeder og de internationale valutakurser.