Morgan Stanley opjusterer Lundbeck til Equal-weight
Den internationale investeringsbank Morgan Stanley har opjusteret Lundbeck-aktien til "equal-weight" fra "underweight", fremgår det fredag af et nyt analysenotat.
Opjusteringen skyldes forventninger om stigende tiltro til selskabets potentielle medicinsalg.
- Vi vurderer, at stigende investor-forventninger til vigtige stoffer i pipelinen i løbet af første halvår 2004 vil kunne skubbe aktien opad, skriver Morgan Stanley.
Banken venter, at Lundbeck vil præsentere data fra kliniske forsøg med Gaboxadol og Bifeprunox i de kommende måneder.
- Disse stoffer har begge chancen for at transformere Lundbeck på samme måde som Plavix transformerede Sanofi-Synthelabo, mener analytikerne.
Imidlertid har Morgan Stanley sænket deres estimater på aktien på baggrund af den svækkede dollar.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1185
- næste ›