DSV gennemfører incitamentsprogram og øger aktiekapitalen

Udgivet den 07-12-2004  |  kl. 11:39  |  

DSV udvider aktiekapitalen efter gennemførelsen af medarbejder-incitaments-programmet, fremgår det af en fondsbørsmeddelelse.

DSVs aktiekapital udgør herefter nominelt 42.150.636 kr. svarende til 21.075.318 stk. aktier, og der udestår herefter hos udvalgte medarbejdere 406.296 warrants til tegning af nominelt 812.592 kr. aktier i DSV.

Provenuet af de udstedte aktier 3.265.080,00 kr. fratrukket udstedelsesomkostninger er anvendt til nedbringelse af DSVs rentebærende gæld.

Warrants kan udnyttes med en tredjedel i hver af tre udnyttelsesperioder, hvor den første startede ved offentliggørelsen af Årsrapporten 2003 den 23. april 2004. Den anden startede ved offentliggørelsen af halvårsregnskabet for 2004 den 10. august 2004, og den sidste starter ved offentliggørelsen af Årsrapporten 2004 i marts 2005. Alle udnyttelsesperioder er på 58 uger, og den sidste slutter således i maj 2006.

I den kommende periode vil DSV således løbende gennemføre aktiekapitaludvidelser efterhånden som medarbejderne udnytter de tildelte warrants.

Udgivet af: NPinvestordk