TDC lægger sag an mod Tele2

Udgivet den 23-05-2005  |  kl. 15:40  |  

TDC har lagt sag an mod Tele2 med påstand om brud på markedsføringsloven, og sagen kommer for Sø- og Handelsretten i København onsdag den 25. maj.

I et nyhedsbrev fra marts 2004 informerede Tele2 sine egne kunder om en række prisstigninger, der var blevet påtvunget af TDC. TDC har monopol på det danske telenet, og TDC har derfor mulighed for at påtvinge landets øvrige selskaber prisstigninger.

Landets andre selskaber har flere gange klaget over, at TDC ikke varsler prisstigninger i tilstrækkelig god tid, uden at det har fået TDC til at ændre adfærd. TDC varslede i 2004 prisstigninger på mellem 15 og 125 procent på en lang række produkter. Tele2 udsendte straks information til sine kunder og beklagede de store prisstigninger. TDC mener ikke, at Tele2 var berettiget til i et nyhedsbrev har givet kunderne ren besked om prisstigningerne, og TDC har derfor nu lagt sag an imod Tele2.

- Tele2 mener, at kunderne har krav på ren besked om prisstigninger, og hvorfor de sker. Samtidig finder vi, at TDCs prisstigninger er helt urimeligt høje, og det mener vi, at vi har ret og pligt til at informere kunderne om, siger Niclas Palmstierna, der er administrerende direktør i Tele2.

Niclas Palmstierna understreger, at Forbrugerstyrelsen tidligere har indskærpet over for teleselskaberne, at de skal informere kunderne direkte om kommende prisstigninger.

- Man kan naturligvis altid diskutere sprogbrugen i vores nyhedsbrev, men vi mener, at stigninger på mellem 15 og 125 procent på forskellige produkter giver anledning til at reagere, siger han.

- Vi tager til efterretning, at TDC har lagt sag an imod os. Vi mener ikke, at vi har optrådt forkert i denne sag. Vi synes, det vil være uheldigt, hvis kunderne ikke får ren besked om disse urimelige prisstigninger, og vi forstår ikke TDCs vrede over, at vi informerer klart om sagen, siger Niclas Palmstierna.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile