Jyske Bank: TRY - Balance på en knivsæg

Udgivet den 02-06-2006  |  kl. 10:30  |  

NetPosten bringer i samarbejde med Jyske Bank kommentarer til valutamarkedet:

Den tyrkiske lire har tabt styrke sammen med de øvrige EM-valutaer de seneste uger ovenpå den nervøse markedsstemning med stigende risikoaversion og - volatilitet. Specielt de "overrendte" valutaer, TRY, BRL og ZAR har fået en hård medfart. I maj tabte den tyrkiske lire mere end 20 % mod euroen. Denne svækkelse vil naturligt øge inflationsforventningerne på længere sigt, da en svagere valuta som regel fører til højere inflation.

Dagen kan blive skæbnesvanger for den tyrkiske lire på kort sigt, da forbrugerpriserne for maj bliver offentliggjort senere i dag. Inflationen er allerede betragteligt højere end den tyrkiske centralbanks officielle mål på 5 %. Hvis inflationen i maj kommer ud lavere end ventet eller endda blot som forventet, forudser vi en styrkelse af TRY mod EUR på kort sigt. Hvis CPI skuffer, ser vi derimod EUR/TRY teste af 200,00 på ny.

Uanset hvad vi får i dag fra Tyrkiet, ser vi stadig en svagere lire på længere sigt. Tyrkiet har stort underskud på betalingsbalancen målt i forhold til BNP, og det vil blive et problem i takt med, at de globale ubalancer kommer mere i fokus. Øget risikoaversion vil få investorerne til at foretrække lande med overskud på betalingsbalancen og det er en ulempe for Tyrkiet.

I dag ser vi EUR/TRY teste 190,00 og herefter 188,50, hvis forbrugerpriserne kommer ud lavere end ventet. Hvis markedet derimod bliver skuffet, vil vi igen se en test og muligvis et brud af niveauet 200.00.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

16:09 Parken melder om forventninger til 2025
16:01 De amerikanske indkøbschefers humør tog et nøk op i januar
15:40 USA/åbning: Massiv modgang til Wall Street i frygt for handelskrig
14:55 Tørlastindeks stiger for anden dag i træk
13:46 Store amerikanske virksomheder søger forretning med Musk
13:41 USA/tendens: Wall Street rammes af tolduro og truslen om global handelskrig
13:25 Goldman Sachs ser risiko for fald på 5 pct. for amerikanske aktier efter Trumps told
12:38 Europa/aktier: Trump-trusler skaber frygt og sender Europa i rødt - bilsektor i bakgear
12:10 Obligationer/middag: Usikkerhed efter Trumps toldkrig sender renterne ned
11:49 Amerikanske bilproducenter køres over i formarkedet efter Trumps toldplaner
11:46 Chefhandler: Usikkerhed om toldkrig får investorerne til at holde sig væk
11:34 Aktier/middag: Trumps toldkrig sender hele C25 i rødt
11:22 Økonom: ECB ses sænke renten igen til marts trods højere prisstigningstakt i januar
11:02 Inflationen i eurozonen tager uventet hop i januar
09:44 Demants produktion rammes ikke umiddelbart hårdt af toldmur mod Mexico
09:43 Trumps toldtrusler sender europæiske bilproducenter i dørken
09:32 ECB's Villeroy: Trumps toldhammer er brutal og øger den økonomiske usikkerhed
09:20 Aktier/åbning: Trump toldkrig farver markedet rødt - DSV og Mærsk er hårdt ramt
09:07 Obligationer/åbning: Trumps told skaber usikkerhed - lille rentefald herhjemme
08:24 Aktier/tendens: Trumps toldkrig trækker tænder ud - futures er farvet røde