Nordea får Basel II-godkendelse
Nordea har fået godkendelse til at anvende sine interne kreditrisikomodeller I henhold til de nye kapitaldækningsregler (Basel II). Godkendelsen gælder for porteføljerne for erhvervskunder og institutionelle kunder, der dækker mere end 50 pct. af Nordeas udlånsporteføljer.
Godkendelsen dækker alle de nordiske lande, hvor Nordea har en risikoeksponering over for erhvervskundesegmentet og segmentet for institutionelle kunder.
- Nordea har betydelige aktiviteter på alle de fire nordiske markeder, og derfor har godkendelsen krævet en ekstra koordineringsindsats fra tilsynsmyndighedernes side i de nordiske lande. Derfor er vi meget tilfredse med at få godkendelsen nu, siger Arne Liljedahl, Group CFO.
I 2. kvartal beregnes og rapporteres kapitaldækningen i henhold til Basel II.
Basel II-reglerne omhandler beregning og rapportering af risikovægtede aktiver. Når banker vurderer kreditrisikoen, kan de vælge mellem forskellige metoder. Nordea har i første fase indført den simple interne ratingbaserede metode til sine porteføljer for erhvervskunder og institutionelle kunder og vil gradvist anvende den avancerede IRB-metode. Næste skridt bliver at begynde implementeringen af retailporteføljerne i henhold til IRB-metoden.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›