ECB's Knot opfordrer til at handle aggressivt hvis udbudschok afsporer inflationen
Den Europæiske Centralbank, ECB, kan ignorere udbudschok, der sender priserne i vejret, men kun så længe, at inflationsforventningerne holdes i ave. For afspores inflationsforventningerne fra ECB's målsætning, bør banken slå til med stor kraft.
Sådan lyder vurderingen fra den hollandske centralbankchef, Klaas Knot, torsdag, ifølge Bloomberg News.
Knot peger desuden på, at hvis den økonomiske vækst holdes nede af eksempelvis en vigende arbejdsstyrke eller en deglobalisering, så betyder det ikke nødvendigvis, at banken bør modvirke de negative vækstmæssige effekter, da begge dele samtidig er inflationsskabende, og det derfor kan give bagslag, hvis høj inflation vinder fodfæste.
Meldingerne kommer i forbindelse med ECB's gennemgang af sin pengepolitiske strategi. Resultaterne ventes offentliggjort i løbet af anden halvdel af 2025, skriver Bloomberg.
.\\˙ MarketWire
Tags: macro❯ Eurozonen❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›