AKTIER: Sommeren er vist ikke en død periode - forvent mere af det samme næste uge
Det har været en meget volatil uge, hvor retningen har vendt hurtigt i løbet af dagene.
På trods af årets største daglige stigning i Dow Jones torsdag, formåede det danske marked ikke at fastholde den euforiske stemning.
Det toneangivende OMXC20-indeks satte rekord i 508,48 kort efter åbningen, hvorefter indekset oplevede en sivende tendens. Og kort før lukningen lå indekset 0,3 pct. højere i 504,83.
Denne uge har ikke kun være præget af store udsving, men også af store omsætningsdage, især i A.P.Møller-Mærsk og Carlsberg, som begge nåede rekordniveauer i løbet af ugen.
FLSmidth var også blandt de få C20-aktier, der sammen med OMXC20-indekset, nåede op i det højeste niveau nogensinde.
Uden regnskabsoffentliggørelser på det danske marked har handlen været meget stemningspræget. Samtidig har udviklingen på det amerikanske marked som altid sat sit tunge aftryk på kursbevægelserne.
Denne tendens ventes at fortsætte næste uge, hvor der kun er regnskaber fra Small Cap Danmark og Nordea. Blandt andet vil der komme fokus på inflationen og renterne, når der offentliggøres de amerikanske producent- og forbrugerpriser for juni måned.
Som altid vil der være fokus på kerneinflationens udvikling, som helst ikke må stige mere end 0,2 pct.
Olieprisen handles lige under 74 USD per tønde. Det ser ud til at blive et spørgsmål om tid, før der kommer fokus på olieprisens negative udvikling på væksten, såfremt den stigende tendens fortsætter.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›