Svensk regering afviser havvindparker i Østersøen
Sverige har afvist ansøgninger om at bygge 13 havvindmølleparker i Østersøen på grund af forsvarshensyn, mens der er givet grønt lys til en på vestkysten, oplyser den svenske regeringen mandag ifølge Reuters.
Den svenske forsvarsminister, Pal Jonson, har på en pressekonference sagt, at opførelsen af havvindmølleparker i Østersøen vil udgøre en forsvarsrisiko - ikke mindst fordi det ville gøre det sværere at opdage og nedskyde missiler i tilfælde af en konflikt.
Forsvarsministeren påpeger, at havvindmølleparker i Østersøen vil kunne halvere den tid, som Sverige har til at reagere på et missilangreb, til bare ét minut.
- I det nuværende, meget alvorlige internationale sikkerhedsklima med Sverige, hvor det nu ligger ... vurderer det svenske forsvar, at det ville medføre uacceptable risici, og det er også regeringens opfattelse, siger Pal Jonson.
Beslutningen rejser spørgsmål om, hvordan Sverige kan opfylde sine planer om at fordoble den årlige elproduktion til omkring 300 terawatt-timer (TWh) i løbet af de næste to årtier.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›