AKTIER: Meget positiv stemning - Sydbank, Vestas og Carlsberg i fokus

Udgivet den 23-10-2007  |  kl. 16:57  |  

Det danske aktiemarked kom godt tilbage efter pæne fald de seneste tre børsdage, hvor det toneangivende OMXC20-indeks er faldet fra 509,07 til 485,04 som det laveste.

Tirsdag steg indekset 2,2 pct. til 499,04.

Den positive markedsstemning skyldtes et bedre end ventet regnskab fra Apple mandag aften samt gode tal fra Dow Jones-selskabet Dupont.

Ved det danske markeds lukketid lå Dow Jones og Nasdaq Composite hhv. 0,7 pct. og 0,35 pct. højere.

Sydbank har i dag fremlagt sit regnskab for 3. kvartal, som medførte en opjustering af resultatforventningerne på 100 mio. kr. På trods af den såkaldte kreditkrise er det således "business as usual" for Sydbank, som fortsætter med at hæve forventningerne.

Sydbank har i 1.-3. kvartal 2007 realiseret et resultat før skat på 1.620 mio. kr. - en fremgang på 135 mio. kr. i forhold til 1.-3. kvartal 2006.

Det realiserede basisresultat i 1.-3. kvartal og den aktuelle forretnings- og indtjeningsudvikling tilsiger, at basisresultatet for hele 2007 vil ligge i niveauet 2,1-2,3 mia. kr. Ved offentliggørelsen af bankens halvårsrapport var forventningen et basisresultat for hele året i niveauet 2,0-2,2 mia. kr.

Sydbank-aktien steg 2,5 pct. til kurs 229,25.

Vestas' indiske konkurrent Suzlon er kommet med regnskab for regnskabsårets 2. kvartal, som sluttede den 30. september. Nettoresultatet viser en fremgang på ca. 40 pct., mens resultatet før skat øgedes ca. 34 pct. Aktierne i Suzlon steg med 14 pct. på børsen i Mumbai. Vestas steg 4,7 pct. til kurs 454.

Der er massivt fokus på Carlsberg disse dage, og i dag er ingen undtagelse. Både selskabets kredit-rating og et fremskyndet salg af Carlsbergs ejendomme på bryggerigrunden er på tale. Videre går der rygter i markedet om, at Carlsberg-Heineken-buddet blev lækket.

Seneste rygte fra London er, at det var Carlsbergs rådgiver, Lehman Brothers, der har lækket informationer om et eventuelt bud. Det fremgår af dagbladet Børsen. Grunden til, at Lehman Brothers står for skud på rygtebørsen er, at de arbejder gratis for Carlsberg, indtil et officielt bud er afgivet, og derfor har meget at vinde ved en fremskud handel.

Efter Carlsberg og Heinekens meddelelse i sidste uge om et eventuelt bud på S&N har Danske Equities set nærmere på følgerne for Carlsberg af en sådan aftale.

- Eftersom vi endnu ikke kender budprisen, ændrer vi ikke vores estimater på nuværende tidspunkt. Vi ser et godt langsigtet rationale i transaktionen, men understreger risikoen for en større aktieemission til finansiering af transaktionen, hvilket kan være negativt for aktiekursen på kort sigt, konkluderer analytikerne.

Carlsberg-aktien lukkede helt uforandret i kurs 693.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:10 Europa/aktier: Samarbejde med Nvidia løfter Kion - Next stiger på julehandlen
11:44 Matas-topchef: Væksten i de fysiske butikker er den store glædelige overraskelse
11:34 Obligationer/middag: Europæisk inflation gav en krusning i renten
11:31 Aktier/middag: Novo lider fortsat under fedmedata mens Matas er dagens stjerne
11:12 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
11:10 Demant flyver til tops i C25 efter løftet kursmål fra Carnegie
11:01 Vestas-regnskab kan give stor volatilitet spår Danske Bank
11:00 Europæisk arbejdsløshed var igen 6,3 pct. i november
10:57 Novo Nordisk får højere anbefaling og kursmål hos Bernstein - aktie dykker
10:55 Kion vil optimere varelagre med AI og belønnes med topplacering i Europa
10:39 Nvidia ved CES 2025: Ny grafikkortserie og AI til biler blandt højdepunkterne
09:34 ISS falder efter skuffende vækstal fra fransk rival
09:31 Matas ser bedre 2024/25 efter godt tredje kvartal
09:13 Aktier/åbning: Pres på Novo og Mærsk trækker C25 i rødt - Matas belønnes for opjustering
08:58 Obligationer/åbning: Lille rentefald efter overraskende dyk i fransk inflation
08:54 ISS-rivalen Sodexo fastholder forventninger efter "ventet" blød start på året
08:50 Fransk inflation mindre end ventet i december
08:40 Kinesisk Mærsk-konkurrent er sortlistet i USA - men betydningen nedtones
08:08 Storbank ser Vestas levere over 22 mia. kr. i frie pengestrømme over tre år
08:02 Danmark: Ledigheden holdt niveau i november