DA: Dansk gennemsnitsløn 1996 var 155 kr. i timen
København--4. juni--NetPosten--Den danske gennemsnitsløn var i 1996 på 155 kr. i timen. Det viser Dansk Arbejdsgiverforenings StrukturStatistik, som offentliggøres i dag.
Den gennemsnitlige lønmodtager tjente sidste år 155 kr. i timen inklusive feriepenge. Gennemsnittet dækker over lønninger der spænder fra omkring 40 kr. i timen for visse ungarbejdere, til over 310 kr. i timen for de højestlønnede. Halvdelen af lønmodtagerne tjente mellem 115 og 170 kr. i timen.
DAs StrukturStatistik viser store regionale forskelle i lønniveauet. Således tjener en voksen lønmodtager i Københavnsområdet omkring 16 procent mere end landsgennemsnittet. I Viborg amt tjenes der 12,1 procent mindre end landets gennemsnit - på Bornholm hele 14,7 procent mindre.
Gennemsnitslønnen er steget med 3,7 procent i forhold til 1995, hvilket afspejler dels de individuelle lønstigninger, dels ændringer i personalesammensætningen på virksomhederne, skriver DA.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›