Olieprisen og dollaren er som hønen og ægget

Man har ikke skudt helt ved siden af, hvis man mener, at der er en sammenhæng mellem faldende oliepriser og styrkelse af dollaren. Men for mange har det været en diskussion om hønen eller ægget. En ekspert fra Danske Bank giver 3 afgørende forklaringer, på at der kan være tale om en tendens.

Siden den 11. juli er olien faldet ca. 20 pct. mens dollaren er styrket 5,5 pct. mod euroen og 3,4 pct. mod yen. For nogen er det også bemærkelsesværdigt, at olieprisen før da, dvs. fra den 8. august sidste år netop frem til den 11. juli i år, steg 102 pct. i takt med, at dollaren i samme periode faldt 9,2 pct.

- Vi kan ikke entydigt sige, at de er modsat korrelerende. Sammenhængen mellem olien og dollaren er kompleks og opstår i perioder. Og det kan godt være tilfældet nu, selvom vi selvfølgelig også bør se på faktorer som situationen i Mellemøsten samt forholdet mellem den stigende efterspørgsel, frygt for begrænsninger i udbudet med videre, siger senioranalytiker Peter Possing fra Danske Bank til NetPosten.dk.

Og spørgsmålet er, om den seneste styrkelse af dollaren ikke blot er afledt af svækkelser i modvalutaerne.

Flere nyhedskilder peger på, at det i højere grad er en svækkelse af euroen, der har stillet dollaren stærkere. Euroen er netop faldet til det laveste niveau i fem måneder, bl.a. fordi Den Europæiske Centralbanks rentemeddelelse torsdag dæmpede forventningerne om renteforhøjelser.

I et sådant tilfælde ville man umiddelbart tro, at så længe den udenlandske valuta svækkes mod dollaren, vil olieprisen, der netop handles i USD, fortsætte ned. Men det er her, at diskussionen om hønen og ægget gør sig gældende. For mens nogle analytikere mener, at dollaren påvirker olieprisen, har andre den opfattelse, at det omvendt er olieprisen, der påvirker dollaren.

Her er Peter Possings tre forklaringer, på at der er en tendens til en sammenhæng mellem svagere dollar og højere oliepris.

1) Handelsunderskud i USA:
USA er nettoimportør af olie. Højere oliepris fører til større handelsbalanceunderskud, hvilket er dårligt for dollaren (højere oliepris medfører lavere dollar).

2) Købekraft i Mellemøsten:
Al olie handles i dollar. Dvs. al Mellemøstens eksport sker i USD, mens deres import sker dels i USD og dels i andre valutaer (f.eks. EUR). Hvis dollaren svækkes, kan Mellemøsten (som er bundet op på dollaren) ikke importere ligeså mange varer fra f.eks. Euroland per tønde olie de sælger. Dvs. de får en købekraftsforringelse over for f.eks. Euroland. Det kan motivere Mellemøsten til at sætte prisen op på olie målt i USD (lavere dollar medfører højere oliepris).

3) Relativ pengepolitik:
Højere oliepriser er lig med højere inflation. ECB er mere følsom over inflation end Federal Reserve. Dvs. renterne vil tendere til at stige mere i Euroland end i USA, når olieprisen stiger. Relative renter er vigtige for valutakursen. Hvis renterne stiger mere i Euroland end i USA, kan det bedre svare sig at købe europæiske obligationer. Dvs. efterspørgslen på Euro stiger relativt til Dollar. Dermed kan dollaren blive svækket (højere olie -> lavere dollar).

Det er imidlertid en kompleks sag at måle og lave empiri, der beviser at én tendens er stærkere end den anden, når faktorer som orkansæson, Asiens øgede brændstofforbrug, spekulation, angreb på oliefelter og meget mere også gør sig gældende.

På kort sigt er det ofte markedets pskyologiske reaktion på enkelte nyheder som "Iran tester atomvåben" eller dagens nyhed "styrket dollar presser olieprisen ned", der sætter spillereglerne og gør det lidt enklere at forstå oliemarkedet. På lang sigt er forklaringerne flere og langt mere komplekse.

/F. Søgaard