Gennembrud for Dantherm Power - får ordre på 30 mio kr
Dantherm Power skal, via søsterselskabet Dantherm Air Handling, som de første i verden, levere brint- og brændselscellebaseret nødstrømsforsyning til et komplet, landsdækkende sikkerhedsnetværk også kendt som et Tetra netværk, meddeler Dantherm.
Dantherm Air Handling har fået en ordre til Danmarks nye beredskabsnetværk, SINE, hvor virksomheden skal levere et stort antal kabinetsløsninger med køl samt brintbaseret nødstrømsforsyning
fra Dantherm Power. Der er tale om en samlet ordre for Dantherm gruppen på omkring 30 mio. kr.
Terrortruslen har også i Danmark øget behovet for et sikkerhedsnetværk med pålidelig nødstrøm. Generelt skal netværket sikre, at myndighederne ved enhver nødsituation større ulykker eller
hændelser - altid vil kunne være i kontakt med hinanden. SINE netværket vil komme til at bestå af ca. 450 stationer fordelt over hele landet.
Løsningerne til SINE netværket vil blive konfigureret med brændselscellestakke fra verdens førende producent, Ballard i Canada.
Dantherm Power har siden etableringen i januar 2007 været igennem en positiv udvikling, først med en ordre til det canadiske energiselskab BC Hydro og senest etableringen af Dantherm Power
Inc. i USA i september.
Denne ordre påvirker ikke Dantherm koncernens forventninger til 2008.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›