Greentech Energy nedjusterer forventningerne

Udgivet den 28-11-2008  |  kl. 10:12  |  

Greentech Energy Systems er i dag kommet med 9 måneders rapport, hvor de nedjusterer forventningerne til året.

Greentech venter nu et underskud før skat på mellem 10 og 12 mio. kr. mod et tidligere ventet overskud før skat på mellem 12 og 15 mio. kr.

- Som følge af de i regnskabsafsnittet omtalte nedskrivninger på igangværende projekter, afholdte omkostninger til en alternativ finansiering af Monte Grighine-projektet samt det forhold, at der i de tidligere meddelte forventninger var indregnet 2 måneders fuld produktion fra Minerva Messina-projektet, der ikke opnås, har selskabets ledelse valgt at foretage en nedjustering af resultatforventningerne, skriver Greentech.

De opdaterede resultatforventninger er baseret på en forudsætning om produktion i fjerde kvartal fra selskabets vindmøller i Nordeuropa i henhold til budget, at udskiftningen af vingerne på Energia Verde-projektet forløber i henhold til planen og en fastholdelse af værdiansættelse af selskabets beholdning af grønne certifikater i Italien til en pris, der svarer til Eurocent 9,0/kWh.

Periodens resultat før skat andrager -7.9 mio. kr. mod -7,3 mio. kr i samme periode i 2007. Efter skat blev resultatet et underskud på 10 mio kr mod -7,4 mio kr sidste år.

- Resultatet for perioden er væsentligt påvirket af engangsomkostninger på ca. 17 mio. kr., skriver selskabet.

Nettoomsætningen for perioden steg ellers til 61,9 mio. kr. mod 30,1 mio. kr. sidste år.

- Den internationale finanskrise har ramt de finansielle markeder med voldsom kraft. Dette gælder også inden for Greentechs arbejdsfelt – vedvarende energi – der er karakteriseret af kapitaltunge projekter, hvor der stilles store krav til fremskaffelse af projektfinansiering og egenkapital. Et stort antal banker er indtil videre stoppet med at yde finansieringer til vindprojekter bl.a. som følge af, at bankernes funderingssituation er mere usikker. De få transaktioner, der gennemføres, sker på skærpede finansieringsvilkår og til højere marginaler, end vi så for bare 6 måneder siden, skriver Greentech.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

13:19 USA/tendens: Udsigt til pæne plusser men inflationstal lurer
12:52 Trump indstiller Michelle Bowman som næstformand for Federal Reserves styrelsesråd
12:30 Tidligere Mærsk-topchef overtager formandsposten i Lundbeckfonden
12:12 Europa/aktier: Mulig våbenhvile løfter markeder men sænker våbenaktier
11:52 Obligationer/middag: Renten kravler svagt op før vigtig inflationsrapport
11:42 Puma styrtdykker efter dyster prognose
11:37 Aktier/middag: Zealand brager i vejret på bekostning af Novo efter milliardaftale
10:56 DFDS: Både fragtmængder og passagertal faldt i februar
09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:17 Aktier/åbning: Zealand tager gigantisk kurshop på milliardaftale
08:54 Obligationer/åbning: Flad renteudvikling før vigtig inflationsrapport
08:46 Zealands aktiekurs kan stige mere end 30 pct. spår Jefferies
08:43 Zealand Pharma har stor tiltro til kombination mellem kronjuvel og mulig "best in class"-molekyle
08:29 Råvarer: Svagere dollar sender oliepriserne i opadgående retning
08:22 Aktier/tendens: Zealand har udsigt til topplacering i ventet grønt marked
08:17 Zealand Pharma har fundet en partner til Petrelintid: Topchef ser enormt potentiale i overskudsdeling
08:00 Tysk våbenproducent skruer lidt ned for salgsvæksten i år efter rekord i 2024
07:37 Zealand har fået gigantaftale med wauw-effekt i hus mener Nordnet
07:32 Obligationer/tendens: Nye rentestigninger i sigte med fokus på amerikansk inflation