Stort fald i elpriserne i Østdanmark

Udgivet den 06-04-2010  |  kl. 13:34  |  

Elprisen i Østdanmark (og i Norden) faldt i marts måned fra 70 øre pr. kilowatt-time til 42 øre pr. kilowatt-time i Østdanmark og 44 øre pr. kilowatt-time i Sverige.

Prisfaldet skyldes stigende temperaturer og stigende rådighed på de svenske kernekraftværker.

Det skriver Energinet.dk.

I Vestdanmark lå den gennemsnitlige spotpris i marts på 31,3 øre pr. kilowatt-time, hvilket var et lille fald i forhold til februar, hvor den lå på 32,3 øre pr. kilowatt-time.

Elprisen i Vestdanmark er stadig bundet til den lavere tyske spotpris på grund af en vedvarende import fra Tyskland.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder