MT Højgaard: Første fundament på plads i stor havvindmøllepark

Udgivet den 06-07-2010  |  kl. 14:35  |  

MT Højgaard har den 24. juni installeret det første fundament i vindmølleparken Sheringham Shoal Offshore Wind Farm, der ligger i havet ud for Norfolk i England.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

I løbet af de kommende ni måneder skal MT Højgaard installere yderligere 89 fundamenter i den 35 km2 store havvindmøllepark, der kommer til at forsyne 200.000 britiske husstande med el. Fundamenterne består af de såkaldte monopiles, der er store, hule stålrør, som er mellem 44 og 61 meter lange og vejer fra 375 til 530 ton. Hver monopile skal rammes 23-37 meter ned i havbunden, hvilket sker ved hjælp fra en hydraulisk hammer ombord på flydekranen Svanen. Ovenpå hver monopile monterer MT Højgaard et overgangsstykke, der er 23 meter højt, vejer omkring 220 ton og fungerer som holder for selve vindmøllen.

MT Højgaard er blandt de mest erfarne virksomheder i verden inden for installation af fundamenter til offshore vindmøller, og hos sektionsdirektør Jesper Byberg er der glæde over, at det første fundament i Sheringham Shoal nu er på plads.

- Selv om vi nu har arbejdet med at designe og fabrikere fundamenterne i to år, er det altid noget særligt at få rammet det første fundament ned i havbunden. Endnu engang har vores medarbejdere på havet bevist, at de er utroligt dygtige til at håndtere de meget tunge enheder med stort fokus på sikkerheden under vanskelige forhold, siger han.

Fundamenterne bliver fabrikeret i Holland og Belgien og sejlet til Sheringham Shoal. Havdybden i området varierer fra 15 til 22 meter, og hver enkelt monopile er unik og designet og fabrikeret præcis til det sted, hvor den skal installeres, så der ligger også et omfattende udviklings- og logistikarbejde bag.

- Fundamenterne skal holde til enorm påvirkning fra naturens kræfter, og der ligger et stort ingeniørarbejde bag designet af dem. Når vi er førende i verden på det her område, skyldes det også, at vi har alle de rigtige kompetencer i huset og et tæt samarbejde med gode rådgivere og underleverandører, siger Jesper Byberg.

Sheringham Shoal-projektet ejes af Statoil (50%) og Statkraft (50%) gennem selskabet Scira Offshore Energy Ltd.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:53 Ringkjøbing Landbobank får flere påbud efter tilsynsbesøg
17:49 Europa/aktier: Stigninger på britisk valgdag, men mest til tyske Continental
17:31 Fransk højreparti er langt fra flertal i meningsmålinger
17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg
13:54 Valuta: Mindre styrkelse af pund på valgdagen mens dollar svækkes
13:54 Dansk Vestas- og Siemens Gamesa-kunde afviser ikke køb af kinesiske vindmøller
13:31 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
13:12 Europa/aktier: Fremgang på britisk valgdag - især til tyske Continental