TDC: Telenor og Telia går sammen om at skabe Danmarks bedste netværk

Udgivet den 14-06-2011  |  kl. 08:11  |  

Telenor og Telia har indgået aftale om netværksdeling for at skabe Danmarks bedste mobilnetværk. Aftalen får stor betydning for både kundeoplevelsen og selskabernes økonomi.

Telia og Telenor etablerer samtidig et fælles infrastrukturselskab, som skal bygge det fælles netværk. Aftalen omfatter både 2G, 3G og 4G (LTE), og ambitionerne med aftalen er store:

- Det er en milepæl, at vi nu har besluttet at slå vores netværksinvesteringer og netværkskompetencer sammen. I fællesskab vil vi skabe Danmarks bedste mobilnetværk og dermed give de bedste kundeoplevelser på smartphones, tablets og mobilt bredbånd, siger administrerende direktør for Telia Søren Abildgaard og administrerende direktør for Telenor Jon Erik Haug.

Med aftalen giver de to selskaber hinanden adgang til eksisterende master i områder, hvor de ellers hver især skulle have bygget. Desuden vil Telenor og Telia fremover bygge nye mobilmaster i fællesskab. Dermed reducerer Telia og Telenor udgifterne til mobilinfrastruktur, samtidig med at det fælles netværk udbygges hurtigere, end de to selskaber ville kunne gøre hver for sig.

- Både Telia og Telenor har store ambitioner i Danmark. For at indfri disse ambitioner skal vi lykkes med to ting: Vi skal levere kundeoplevelser i verdensklasse. Og vi skal sikre, at det også på lang sigt er rentabelt for os at drive forretning i Danmark. Med netværksdeling tager vi et stort og strategisk vigtigt skridt på begge fronter og står endnu bedre rustet til at udfordre konkurrenterne, siger Jon Erik Haug og Søren Abildgaard. Kunderne kan allerede nu begynde at mærke effekten af netværkssamarbejdet.

Som et led i aftalen er Telenor og Telia nemlig, inden for rammerne af mastelovgivningen, i fuld gang med at give hinanden adgang til eksisterende 2G- og 3G-positioner - og med planlægningen af nye fælles 2G- og 3G-positioner.

- Vi gør vores netværk endnu mere fintmasket og forbedrer dermed begge selskabers tale- og datadækning til glæde for kunderne. Vi vil løfte kundeoplevelsen måned for måned fra nu af, og vi har fuld fart på, siger Søren Abildgaard og Jon Erik Haug.

Samarbejdet omfatter det såkaldte radio-access-netværk, dvs. de antenner, master, og sendeudstyr, der skaber forbindelse til de mobile enheder. Samarbejdet omfatter ikke de to selskabers core-netværk, hvor tjenesterne produceres - core-netværkene skal fortsat drives hver for sig. Telia og Telenor fortsætter som to selvstændige operatører og vil også fremover konkurrere intenst om kunderne med forskellige produkter, tjenester og prissætning. Anmeldelse af aftalen er iværksat over for Konkurrencestyrelsen.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:56 Europa/lukning: Sur stemning med fald i bilsektoren
17:41 DSV skruer en smule op for forventningerne til hele året
17:07 Torsdagens aktier: Krigsfrygt sendte markedet ned - Vestas faldt for 11. børsdag i streg
17:00 Torsdagens obligationer: Renten steg trods håb om lempelse fra ECB
16:56 Chefanalytiker: Holder særligt øje med arbejdsløshedstallet i fredagens jobrapport
16:25 Analytikere: Amerikansk økonomi i fin form - malurten er dog ventet lavere beskæftigelse
16:07 Den amerikanske servicesektor vokser hurtigere end ventet og løfter priserne
15:56 Prisen på containerfragt falder midt i havnestrejke - konsulenthus venter nu stigninger
15:40 USA/åbning: Siver fra åbningen - Nvidia stiger efter efter glad besked fra topchef
15:37 Lufthavne følger amerikansk havnestrejke tæt
15:07 Baltic Dry-indekset er faldet alle ugens dage
14:21 Tesla tilbagekalder Cybertrucks for femte gang i år
13:45 USA/tendens: Små fald i sigte - Nvidia melder om "vanvittig" efterspørgsel på ny chip
13:11 Fortsat skyhøj tyrkisk inflation giver længere udsigter til rentelempelser
13:06 Ørsted-aktien løftes på rygter om investeringer i selskabets havvindaktiver
12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel
11:54 Obligationer/middag: Renten kravler højere fra toårigt lavpunkt
11:35 Aktier/middag: Udbredt nervøsitet sender C25 baglæns - stadig pres på Mærsk
11:33 Seniorøkonom: Schweiz kan atter skimte nulrenten efter overraskende lav inflation