Europa/lukning: Sur stemning med fald i bilsektoren

Udgivet den 03-10-2024  |  kl. 17:56  |  

Minusserne var klart i overtal på de europæiske børser torsdag, hvor investorerne skævede nervøst til krigshandlingerne i Mellemøsten og af samme årsag holdt sig på sidelinjen.

Faldene ramte over en bred kam, blandt andet i bilsektoren, hvor den britiske storbank Barclays sænkede sin anbefaling af både Mercedes-Benz og Stellantis efter en række nedjusteringer i branchen i den senere tid.

Franske Renault er Barclays dog stadig lun på.

Overordnet faldt det paneuropæiske Stoxx 600-indeks med 1 pct.

Stellantis, der har 14 bilmærker under sin paraply blandt andet Peugeot og Fiat, endte 4,2 pct. lavere. Desuden bakkede Mercedes-Benz med 1,2 pct., og Renault, der får anbefalingen "overvægt" af Barclays, tabte ikke desto mindre 2,3 pct.

Største taber i Stoxx 600-regi blev imidlertid lotterikoncernen La Francaise des Jeux.

Aktien drattede lidt over 6 pct., efter at børshuset CIC skar sin anbefaling til "neutral" med henvisning til, at et nyt fransk lovforslag, der ventes fremlagt den 10. oktober, indeholder afgiftsforhøjelser på spil og gambling og også på reklamer for spil.

Den største vinder i Stoxx 600-regi var torsdag den finske skovindustrikoncern Stora Enso, der planlægger at frasælge store skovområder i Sverige med henblik på at styrke virksomhedens finansielle position yderligere.

Tiltaget blev positivt modtaget af investorerne, som sendte skovaktien i vejret med 3,6 pct.

Fremgang var der også til den britiske supermarkedskæde Tesco, der steg 2,6 pct. i kølvandet af en opjustering.

Supermarkedskæden venter nu i indeværende regnskabsår at nå en justeret driftsindtjening på 2,9 mia. pund svarende til 25,9 mia. kr. mod tidligere ventet mindst 2,8 mia. pund.

.\\˙ MarketWire

Jakob Dalskov

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:55 Europa/lukning: Novo-nedtur og tvivl om tysk investeringspakke sendte indeks i knæ
17:07 Mandagens aktier: Novo-data rykkede C25 i minus - Mærsk gik frem på houthi-trussel
17:00 Mandagens obligationer: Rentefald gik i sig selv efter tysk uenighed om investeringspakke
16:46 Genmab-analytiker efter afvisning fra partner og kursfald: Det var lidt en netruller
16:26 Tesla-aktien halveret siden toppen i december
15:39 Genmab-partneren Johnson & Johnson vil ikke gøre brug af Hexabody-option
14:59 Novo-aktien dykker over 8 pct. efter svage vægttabsdata
14:41 USA/åbning: Korrektion til Nasdaq i et Wall Street præget af udsalg
13:50 Ørsted får sænket kreditvurderingen af Fitch
13:15 Musks indtog i politik kan skade Tesla vurderer Kinas personbilforening
12:58 ECB's Kazimir: Næste rentetræk bør træffes med et "åbent sind"
12:55 Mærsk-analytiker: Trusler om nye angreb i Det Røde Hav sender aktier op
12:54 USA/tendens: Rød dag i vente - Nasdaq tæt på korrektion
12:41 Novos fedmedata adskiller sig ikke nok fra konkurrentens vurderer analytiker
12:34 Renter tager ekstra dyk efter modstand mod massiv tysk investeringspakke
12:15 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:54 Europa/middag: Våbenaktierne vinder fortsat frem mens banksektoren står for skud
11:51 Novo når primære endemål i vigtigt fase 3-studie for Cagrisema
11:43 Obligationer/middag: Lille rentefald præger afdæmpet start på ugen
11:27 Aktier/middag: Brintselskab sendes i dybet - geopolitik lurer under overfladen