Styrket dollar mod yen varsler rentestigninger hos Fed

Udgivet den 28-03-2012  |  kl. 10:43  |  

Dollaren er på vej mod stærkeste niveau over for yen siden maj 2010, hvor en dollar stod i 92 yen. Udviklingen varsler rentestigninger i USA, mener japansk seniorøkonom. Det skriver Bloomberg.

Hvor forskellen på kursen har været 0,30 procentpoint er den igen nede på 0,08 procentpoint på det indeks, der hedder Overnight Indexed Swaprates (OIS).

Hiroshi Watanabe, seniorøkonom hos SMBC Nikko, beretter over for Bloomberg, at den et-årige OIS har indregnet, at den amerikanske centralbank, Fed, vil hæve renterne omkring midten af 2013. Markedet er ikke længere fokuseret på Feds løfte om den lave rente, men på om der overhovedet er et opsving i USA.

Bernanke har dog varslet lave renter frem til slutningen af 2014.

Han forventer også, at spændet mellem dollar og yen indsnævres yderligere, og dollaren igen vil handle til mindst 92 yen i år. Der mangler kun 11 procents ændring af spændet. Dollaren viser tegn på styrkelse, mens yen er svækket med 2,2 pct. den seneste måned, den voldsomste svækkelse blandt de 10 udviklede lande, som Bloomberg følger i Bloomberg Correlation-Weighted Indexes.

Udgivet af: lp@netposten.dk

Seneste nyheder