Glunz & Jensen hæver forventningerne (opd.)
Glunz & Jensen, som laver grafisk udstyr, har fremlagt sit forskudte regnskab for tredje kvartal, hvor forventningerne til omsætningen og driften opjusteres efter god vækst.
Glunz & Jensen omsætning steg i tredje kvartal til 94,5 mio. kr. fra 65,2 mio. kr. for samme periode året forinden. Resultatet af primær drift (EBITA) blev på 7,1 mio. kr. fra 2,4 mio. kr. Resultatet efter skat steg til 5,3 mio. kr. fra 1,7 mio. kr.
Glunz & Jensen skriver, at selskabet i 3. kvartal 2011/12 såvel som i 1.-3. kvartal 2011/12 har haft en positiv udvikling i salget, både inden for offset-forretningen og inden for det nye flexo-forretningsområde og Selandia Park, sammenlignet med samme periode sidste år.
De to tilkøbte flexo-selskaber, Degraf S.p.A. og KHMicroflex A/S, der ikke indgik i 3. kvartal 2010/11 har bidraget med en omsætning på 25,1 mio.kr. i kvartalet, og Selandia Park med 1,9 mio.kr.
- Vi har god vækst i salget og indtjeningen fra såvel flexo- som offset-forretningen. Derfor opjusterer vi forventningerne, og glæder os over at vi fortsat leverer og eksekverer i henhold til koncernens overordnede finansielle og økonomiske målsætninger, men vi følger tæt den afdæmpede udvikling i BRIK-landene, udtaler Keld Thorsen, administrerende direktør i Glunz & Jensen
Glunz & Jensen hæver forventningerne til 380-395 mio.kr. i 2011/12, hvor forventningerne tidligere var i niveauet 365-385 mio. kr. og forventningerne til driften (EBITA) inklusiv avance ved salg af bygning i Virginia på 8,3 mio.kr. og fradrag af fratrædelsesgodtgørelse til ledende medarbejder. hæves til 40-45 mio. kr. fra 38-43 mio.kr.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›