Onsdagens aviser: Amagerbanken, Mærsk og Vestas

Udgivet den 18-04-2012  |  kl. 04:00  |  

BØRSEN:

BOKSER KAN SENDE AMAGERBANKTOP I FÆNGSEL

Advokatundersøgelse konkluderer, at Amagerbankens tidligere bestyrelse og direktion kan stilles til ansvar for enorme tab på valutaspekulation.

SØNDERLEMMENDE KRITIK AF AMAGER-REGNSKABER

Amagerbankens bemærkelsesværdige forretninger med ejendomsspekulanten Hans Henrik Palm er langt fra det eneste kritikpunkt i advokatrapporten, der blev offentliggjort i går.

BESTYRELSE TILBUDT FORSIKRING TO DAGE FØR KRAK

Kort før Amagerbankens krak i februar 2011 forsøgte ledelsen i den kriseramte bank at skaffe en forsikring, der kunne beskytte ledelsen mod senere søgsmål.

VIND-INDTJENING I KRISE

Vindbranchen er tvunget til at sænke omkostningerne kraftigt for at kunne klare sig i fremtiden, advarer danske eksperter. Indiske Suzlon taber penge, kinesiske Goldwind varsler underskud, danske Vestas endte 2011 med det første underskud i mange år, og senest står tyske Siemens AG overraskende over for en kommende nedjustering af sit samlede indtjeningsmål for hele 2012.

CENTRAL ROLLE TIL MÆRSK-FAMILIENS STÆRKE MAND

Lars-Erik Brenøe får fortsat en markant rolle som rådgiver for Mærsk-familien efter skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møllers død.

DØTRENE OVERTAGER FAMILIEVIRKSOMHEDER

Mærsk Mc-Kinney Møllers tre døtre, Leise, Kirsten og Ane, står til at overtage aktier, skibe, ejendomme og kunst for mindst 7-8 mia. kr. efter deres far. Døtrene kommer efter alt at dømme til at overtage den fulde kontrol i de to familieselskaber Maersk Broker og Estemco, der rummer værdier for milliarder.

MÆRSK GJORDE RENT BORD BÅDE HOS NETMEDIER OG PÅ TV-KANALER

Fra sidst på formiddagen mandag og helt frem til aftenfladen var der dømt primetime for nyhedsmedierne, som vendte og drejede alle tænkelige vinkler i kølvandet på Mærsk Mc-Kinney Møllers død.

 

JYLLANDS-POSTEN:

MÆRSK SATSER PÅ INDONESIEN

Maersk Lines ekspansion i Asien kommer ikke mindst til at foregå i den folkerige muslimske nation Indonesien. Området forventes at blive præget af stærk vækst i de kommende 10 år.

DEN GLOBALE VINDINDUSTRI LIDER

For fem år siden blev vindmølleindustrien på det nærmeste anset for at være et indtjeningsmæssigt tagselvbord. I dag er branchen præget af priskrig og overkapacitet.

STATEN KLAR TIL AT SAGSØGE AMAGERBANKENS TOPFOLK

Ud af en lang række anklagepunkter er det især et tab på 394 mio. kr. som følge af risikabel valutaspekulation, som staten kan holde den tidligere ledelse i Amagerbanken ansvarlig for.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne