D/S Norden henter tørlastchef hos J. Lauritzen

Udgivet den 25-06-2012  |  kl. 15:09  |  

Rederiet Norden har i dag ansat Ejner Bonderup som ny chef for Tørlastafdelingen og Executive Vice President (koncerndirektør). Det skriver selskabet i en meddelelse.

Ejner Bonderup er 46 år og har 24 års erfaring fra tørlastshipping. Ejner Bonderup har siden 2009 været chef for tørlastforretningen i rederiet J. Lauritzen, hvor han sammenlagt har arbejdet 24 år.

Samtidig med ansættelsen af Ejner Bonderup har bestyrelsen besluttet at styrke Nordens Executive Management med yderligere to medlemmer. Lars Bagge Christensen udnævnes til Executive Vice President (koncerndirektør) med ansvar for Rederiets tankaktivitet med en flåde på 45 skibe, hvoraf 21 er ejede af Norden. Martin Badsted udnævnes ligeledes til Executive Vice President (koncerndirektør) med ansvar for Corporate Secretariat, der står for markedsanalyse, investor relations, risikostyring, strategi- og forretningsudvikling samt andre tværgående processer.

Udgivet af: Aktiefokus