EU/aktier: Moderate udsving og smæk til Burberry

Udgivet den 11-07-2012  |  kl. 13:40  |  

De tre store europæiske aktiemarkeder ligger med moderate udsving mens det spanske IBEX-indeks løftes 1,3 pct. efter den spanske premierminister Mariano Rajoy har annonceret skattestigninger og udgiftssænkninger på sammenlagt 65 mia. euro i løbet af de næste to og et halvt år. Luksusvareproducent Burberry ligger med et pænt minus efter et lavere end ventet salg, og EADS falder efter Airbus ikke venter at nå målet på 30 solgte A380-fly i år.

Dax-indekset løftes 0,5 pct. til 6468, og Ftse-indekset taber 0,1 pct. til 5660. Det franske Cac-indeks ligger 0,3 pct. lavere i 3166.

Luksusvareproducent Burberry, som har luksusvaremærket med samme navn, opnåede en samlet omsætningsfremgang på 11 pct. til 408 mio. pund i første kvartal sammenlignet med analytikernes forventninger på 418 mio. pund. Det sammenlignelige salg steg med 6,0 pct. i første kvartal, hvilket var skuffende i forhold til analytikernes forventninger om en større salgsvækst på 8,5 pct. i perioden. Burberry falder 5,7 pct. til 1211 pence.

Den franske flyproducent EADS, som producerer Airbus-fly, falder 3,8 pct. til 27,16 euro på børsen i Paris efter salgschefen for Airbus John Leahy har meddelt, at Airbus ikke længere forventer at nå et salg på 30 A380-fly i 2012.

Britvic, som blandt andet producerer Robinson frugtdrikke, dykker 15 pct. til 255 pence, hvilket er det største fald i seks år efter selskabet har meddelt at årsresultatet vil være i den nedre end af analytikernes estimater og at en tilbagekaldelse af selskabets Fruit Shoot-produkter vil skade indtjeningen yderligere.

Flere af de store europæiske ølproducenter bliver en smule presset i onsdagens aktiemarked. Det portugisiske finanshus Espirito Santo sænker sin anbefaling på den belgiske Carlsberg-konkurrent AB InBev til neutral fra køb efter bryggerigiganten betalte en meget høj pris på 20,1 mia. dollar for den resterende del af mexicanske Grupo Modelo, der blandet andet står bag mærket Corona. Det canadiske finanshus Canaccord sænker sin anbefaling på den britiske Carlsberg-konkurrent SABMiller til hold fra køb mens kursmålet sænkes til 2750 pence fra 2830 pence. AB InBev falder 0,9 pct. i 63,42 euro og SABMiller taber 0,4 pct. til 2636 pence.

Den franske detailkædegaigant Carrefour løftes 2,4 pct. til 13,48 euro efter finanshuset Espirito Santo venter at selskabet vil give indtjeningsforventninger i morgen forud for resultatet for første kvartal den 30. august. Den franske avis La Tribune skriver onsdag, at Carrefour vil få et fald i salget på 6,3 pct. i første halvår. 

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

13:05 Euro i laveste niveau mod dollar siden november 2022
12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey
08:32 Amerikansk storbank: Vestas' ordreindgang højere end ventet drevet af offshore
08:24 Vestas i stærk ordrespurt efterlader godt indtryk vurderer Sydbank
08:01 Aktier/tendens: Afdæmpet årsstart i vente med fokus på Vestas, Ørsted og Novonesis
07:58 Vestas sikrer sig tre sydeuropæiske ordrer på årets sidste dag
07:37 Råvarer: Olieprisen stiger på skrumpende amerikanske olielagre
07:22 Obligationer/tendens: Rolig rentestart i vente - nytilmeldte ledige i USA i fokus