Infineon skuffede med omsætningsprognosen for næste år
Europas næststørste mikrochipproducent Infineon Technologies har onsdag morgen aflagt regnskab for sit forskudte fjerde kvartal, hvor både omsætningen og indtjeningen er højere end ventet. Infineon Technologies nedjusterede forventningerne til fjerde kvartal i slutningen af september. Selskabet er også kommet med forventninger til det kommende regnskabsår, hvilket kommer ud svagere end analytikernes forventninger.
Infinion Technologies har fremvist en omsætning på 982 mio. euro i fjerde kvartal, hvilket var marginalt bedre end analytikernes forventninger på 973 mio. euro. EPS-indtjeningen kom ind på 0,12 euro sammenlignet med analytikernes forventninger på 0,08 euro pr. aktie. Resultatet efter skat landede på 138 mio. euro sammenlignet med analytikernes forventninger på 77 mio. euro.
For næste år venter Infineon Technologies et omsætningsfald på mellem 5-9 pct. i 2013, hvilket er betydeligt svagere end analytikernes forventninger om et omsætningsfald på 4 pct. Marginindtjeningen ventes at lande på 5-9 pct. af omsætningen i 2013.
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1188
- næste ›