Royal Bank of Scotland tabte 6 mia. pund i 2012

Udgivet den 28-02-2013  |  kl. 11:51  |  

Royal Bank of Scotland har torsdag morgen fremlagt årsregnskab, hvor det bliver til et kæmpe tab på knap 6 mia. pund, hvilket sammen med indtægterne skuffer i forhold til analytikerprognosen. Aktien falder 2,4 pct. til 338,46 pence.

Royal Bank of Scotlands indtægter faldt 6,9 pct. i 2012 til 25,9 mia. pund, hvilket var under analytikernes forventninger, ifølge analytiker Vivek Raja fra Oriel Securities. Banken fik et tab på 5,97 mia. pund i 2012 mod 2 mia. pund får året forinden. Det var også større end analytikerprognosen, der lød på et tab på 5,1 mia. pund.

Tabet indeholder et regnskabsteknisk tab på 4,65 mia. pund, en såkaldt CVA (credit value adjustment), der medfører at bankerne booker et tab når værdien af bankens gæld stiger og et overskud når den falder, med baggrund i teorien om, at et tab eller et overskud vil blive realiseret når banken skal tilbagekøbe gælden.

Banken annoncerede flere foranstaltninger for at øge sin kapital, grundet de britiske myndigheders pres for at rekapitalisere landets banker. For at formilde den britiske regering, der ejer 81 pct. af banken, og øge sin kapitalisering, så sigter banken mod at reducere sin investering i risikovægtede aktiver med 20 pct., hvilket skal bringe dem ned til 80 mia. pund.

I kvartalet har banken gennemført hensættelser på 450 mio. pund til ulovlige salg af betalingsbeskyttelses forsikring samt 650 mio. pund til at kompensere kunder, der fejlagtigt blev solgt rentesikringsprodukter.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder