Onsdagens aktier: GN Store Nord mod strømmen i rødt C20

Udgivet den 02-10-2013  |  kl. 17:03  |  

Det danske C20 Cap-indeks lukkede onsdag med et fald på 0,4 pct. til 626,27, hvor GN Store Nord endte med største fremgang efter en positiv kommentar fra Morgan Stanley. Blandt sidepapirerne blev Bang & Olufsen presset efter at selskabets salg i regnskabet for første kvartal var klart svagere end ventet.

- Dagens afstemning i det italienske parlament faldt ud til premierminister Lettas fordel. Berlusconi, der ellers i weekenden trak flere af sine ministre ud af regeringen, har i dag stemt ja til, at Letta kan fortsætte som premierminister. Det får italienske aktier til at stige, modsat det meste af Europa, skrev Nordea.

GN Store Nord lukkede med en stigning på 1,9 pct. i 119,50 kr. Finanshuset Morgan Stanley fastholdt anbefalingen overvægt og kursmålet 130 kr. på GN Store Nord-aktien og finanshuset forventer, at aktiekursen vil stige over de næste 45 dage. Morgan Stanley hæftede sig ved, at aktien er faldet lidt på det seneste, hvilket gør værdiansættelsen på den korte bane mere indbydende.

Bang & Olufsen faldt 6,2 pct. til 53 kr. efter regnskabet for første kvartal, hvor salget på 566 mio. kr. blev noget under analytikerne forventning på 638 mio. kr. Tabet fra driften blev øget til 64 mio. kr. fra 61 mio. kr. i samme kvartal i fjor, hvor analytikerne havde regnet med minus 41 mio. kr.  Nordea bemærkede, at kvartalet er sæsonmæssigt lille men nævner også, at regnskabet har øget risikoen for en nedjustering.

 - Vi anbefaler at sælge aktien. Det er endnu en gang selskabets traditionelle eksklusive B&O produkter der viser svaghedstegn, skrev Nordea i sin eftermiddagskommentar.

Alm. Brand gentog sin neutralanbefaling på A.P. Møller - Mærsk-aktien, som lukkede 0,8 pct. højere i kurs 51.800 kr. Finanshuset hæftede sig ved, at der kortsigtet er risiko i APM-aktien, men at der langsigtet fortsat er fundamental værdi i aktien.

FLSmidth faldt 1,1 pct. til 298,50 kr. Selskabet bekræftede oplysninger i medierne om, at selskabet har underskrevet en hensigtserklæring vedrørende en ordre på levering af udstyr og maskiner til en cementfabrik i Oman. Til gengæld så Nordea fortsat risiko for, at markedsestimaterne for de kommende år er for høje.

Vestas faldt 2,0 pct. til 145,50 kr. efter en god periode i kølvandet af en række gode nyheder. Vestas valgte, for at matche kapaciteten med markedets efterspørgsel, at lukke vindmøllesamlingsfaciliteten i Taranto i Italien. Det skrev Vestas i en meddelelse.

Udgivet af: Aktiefokus

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne