USA/aktier: Frygtindeks oplever største stigning siden november
Frygten på det amerikanske aktiemarked er tiltaget pænt mandag. Det såkaldte frygtindeks, VIX, stiger 22 pct. og det er den største stigning på een dag siden november sidste år.
VIX-indekset er dog fortsat på et relativt lavt niveau. Før krisen i 2008 havde indekset værdier på omkring 10. Indekset åbner mandag i 19,95 efter en stigning på 22,6 pct.
VIX-indekset har "normalt" en værdi omkring 20, og indikerer altså nu umiddelbart - trods mandagens stigning, at markedet er faldet til ro.
Under finanskrisen efter Lehman Brothers krak i 2008 steg indekset fra omkring 20 til niveauer på 60-80. Indekset toppede 20. november 2008 i 80,86.
VIX-indekset viser udsvingene på aktiemarkedet i USA, hvor høje værdier indikerer stor nervøsitet blandt investorer. Indekset handles på børsen i Chicago.
Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1187
- næste ›