Valuta: Politisk tilbageholdenhed styrker yen markant

Udgivet den 07-06-2013  |  kl. 13:59  |  

Den japanske yen styrkes betragteligt over for samtlige store peers fredag eftermiddag, efter at landets finansminister, Taro Aso, har været ude at sige, at han ikke har nogen umiddelbart intention om at svække yennen yderligere efter de seneste dages kraftige styrkelse af yen.

- Vi overvåger nøje, men vi har ikke nogen umiddelbar intention om noget som helst tiltag, sagde Taro Aso fredag ifølge Bloomberg News.

Over for dollar styrkes yen med 1,3 pct., så der nu blot går 95,73 yen per dollar, og dermed synes niveauet omkring 100 yen, som valutaen blev handlet i så sent som tirsdag, igen at være langt væk. Over for euro er styrkelsen ligeledes på 1,3 pct. - her til 126,80 yen per euro mod 129,79 yen torsdag klokken 17.

- Kommentarerne fra Aso var ikke tilfredsstillende for markedet. Det forstærker styrkelsen af yen. Alle markedet har været tungt shortet i yen, og derfor er folk blevet fanget på den forkerte fod, hvilket fremprovokerer store opkøb nu. Så længe aktiemarkedet forbliver under pres, kan yen forblive stabil, siger Roberto Mialich, senior valutastrateg hos Unicredit i Milano, til Bloomberg News.

Siden tirsdag er yen styrket med 4,3 pct. over for dollar.

I det tunge valutakryds mellem euro og dollar styrkes euro med 0,1 pct. til 1,3257 dollar kort før klokken 14. Bevægelsen bliver dog formentlig påvirket af den amerikanske jobrapport, der rammer handlerbordene 14.30. Det er ventet, at der blev skabt 163.000 nye job uden for landbruget i USA i maj ifølge et estimat fra Bloomberg News.

/ritzau/FINANS

Mikkel Kvols +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne