Matas: Får markedsværdi på 4,7 mia. kr. - NY

Udgivet den 28-06-2013  |  kl. 08:03  |  

Matas melder om stor interesse for at deltage i selskabets udbud af aktier fra private som institutionelle investorer. Udbuddet endte med en udbudskurs på 115 kr., eller i den høje ende af det offentliggjorte udbudsinterval på mellem 100 og 120 kr. per aktie. Det værdisætter materialisten til 4,7 mia. kr.

- Vi er meget stolte af den massive interesse, vi har oplevet fra private og institutionelle investorer i Danmark og fra udenlandske institutionelle investorer. Vi ser det som et stærkt udtryk for tillid til vores forretningsmodel og fremtidsplaner, udtaler administrerende direktør i Matas, Terje List, i en meddelelse.

- Vi glæder os til at byde velkommen til vores omkring 12.000 nye aktionærer og er samtidig glade for at kunne fortsætte det gode samarbejde med vores eksisterende aktionærer, fortsætter Terje List.

Det samlede udbud omfatter 21.271.185 styk aktier á nominelt 2,50 kr. per aktie. For at afspejle "den betydelige interesse fra private investorer i Danmark", er det besluttet at tildele dem ca. 20 pct. af de udbudte aktier. Ca. 80 pct. er allokeret til danske og udenlandske institutionelle investorer, fremgår det.

Hvis overallokeringsretten udnyttes fuldt ud, vil udbuddet udgøre 24.461.862 stk. aktier, og free float vil være 59,6 pct., svarende til andelen af aktiekapitalen, der ejes af selskabets nye investorer. Overallokeringsretten kan helt eller delvist udnyttes frem til den 26. juli 2013.

Udnyttes overallokeringsretten ikke vil Svenska M Holding have reduceret sin ejerandel til 32,5 pct. fra 69,4 pct. før udbuddet, og Materialisternes Invest vil have reduceret sin ejerandel til 14,2 fra 30,3 pct. nye aktionærer vil sidde på 51,8 pct. af aktiekapitalen i Matas.

Udnyttes overallokeringsretten derimod fuldt ud, vil Svenske Holding efterfølgende sidde på 27,1 pct. af aktiekapitalen og Materialisternes Invest 11,8 pct. Nye aktienærer vil sidde på 59,6 pct. af kapitalen.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne