Huskeliste, hvis du flytter ind før tid

Udgivet den 16-12-2013  |  kl. 06:00  |  

Du har købt din drømmebolig og kan endda flytte ind før overtagelsesdagen. Men der er mange ting, du skal huske, hvis du gør det, erfarer Boligsiden.dk

Tillykke med købet af din nye bolig! Det er sikkert et af de dyreste køb, du nogensinde kommer til at gøre, og du er sikkert spændt på at flytte ind. Måske er du heldig, at sælger flytter ud før forventet, så du kan flytte ind. Men midt i begejstringen skal du huske at få styr på formalia både for din og sælgers skyld.

 

Boligsiden.dk har udarbejdet en huskeliste til dig, der kan og vil flytte ind før tid.

 

Overtagelsesdag og dispositionsdag

Overtagelsesdagen er den dag, hvor du juridisk er ejer af din nye bolig og herfra står for alle udgifter. Men er sælger flyttet ud før tid, kan I aftale en dispositionsdag, der altså kan ligge inden overtagelsesdagen. Dispositionsdagen er den dag, du – efter aftale med sælger – har lov til at disponere over ejendommen.

 

Udbetaling og handelsomkostninger skal være på plads

Hvis du flytter ind før den formelle overtagelsesdato, skal du inden dispositionsdagen deponere udbetaling og andre handelsomkostninger. Samtidig vil sælger også sikre sig, at du er godkendt til et realkreditlån og bede om, at du stiller en bankgaranti eller på anden måde sikrer, at den fulde købeskum bliver betalt.

 

Du skal have sat et par digitale kragetæer

Før du flytter ind, skal du have underskrevet skødet, evt. pantebrev og evt. gældsovertagelseserklæringer. Du betaler dog ikke terminsydelser eller renter af købesummen før selve overtagelsesdagen. Det kan dog være, at du kommer til at betale ejendomsskatter, fællesudgifter m.v. i perioden frem til overtagelsesdagen. Det afhænger af, hvad du aftaler med sælger.

 

Læs målerne af

Sammen med sælger skal du læse målerne af, så I er enige om, hvordan de står fra den dag, du disponerer over ejendommen. Du skal nemlig retfærdigvis betale for din del af forbruget fra dispositionsdagen, hvor du begynder at tænde for lyset og skrue op for varmen.

 

Tjek hvidevare m.m. efter aftalen

Når du overtager en bolig, er det ofte inklusive hårde hvidevarer. Disse skal være funktionsdygtige på dispositionsdagen, og man anbefaler derfor, at du kontrollerer dem sammen med ejendomsmægleren. I praksis kan det dog være svært lige at få sat en vask over eller køre en tur med opvaskemaskinen i et hurtigt tjek.

 

Dine forpligtelser

Fra dispositionsdagen overgår ejendommens forpligtelser til dig. Det betyder også, at det fx er dit ansvar at rydde sne – også selvom du måske ikke er flyttet ind endnu.

 

Husk forsikringen

Har du købt et hus, skal du desuden have tegnet en villaforsikring for ejendommen, som skal være trådt i kraft på dispositionsdagen.

 

Huskelisten er en overordnet vejledning. Spørg din ejendomsmægler eller din advokat til råds, hvis du er i tvivl.

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne