Pund svækket af arbejdsløshedstal

Udgivet den 19-02-2014  |  kl. 11:07  |  

Det britiske pund er blevet svækket mod såvel dollar som euro oven på offentliggørelsen af skuffende britiske arbejdsløshedstal for de tre måneder op til udgangen af december. Referatet fra det seneste rentemøde i Bank of England viste enstemmighed om renten.

Onsdag ved 11-tiden koster en euro 0,8242 pund mod et niveau på 0,8224 pund, før nøgletallet blev offentliggjort. Over for dollar er pundet blevet svækket til 1,6680 dollar fra 1,6713 dollar per pund før tallet.

Arbejdsløsheden i Storbritannien steg uventet i tremåneders perioden op til udgangen af 2013 til 7,2 pct. fra 7,1 pct. i de tre måneder frem til udgangen af november. Det er den første stigning i arbejdsløsheden siden februar sidste år.

Analytikerne havde ifølge Bloomberg News ventet en uændret arbejdsløshed.

Et brud på den positive tendens i arbejdsløsheden kan udskyde tidspunktet for en eventuel britisk renteforhøjelse, og det lægger et lille pres på den britiske valuta.

Samtidig med arbejdsløshedstallene offentliggjorde Bank of England referatet fra det seneste rentemøde i banken, det blev holdt 6. februar, og heraf fremgik det, at der var enighed blandt de ni rådsmedlemmer om af fastholde bankens ledende rente på 0,5 pct.

/ritzau/FINANS

Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne