SBS Q1: Henter tiltrængt overskud

Udgivet den 28-04-2014  |  kl. 13:08  |  

Det økonomiske trængte Scandinavian Brake Systems kom ud af første kvartal med et lille overskud, men har fortsat en stor negativ egenkapital at slæbe rundt på. Det fremgår af regnskabet for første kvartal mandag.

Omsætningen steg til 265,4 mio. kr. fra 241,1 mio. kr., mens driftsresultatet i SBS, der sælger bilreservedele, blev løftet til 13,9 mio. kr. fra 12,8 mio. kr. Resultatet af de fortsættende aktiviteter viste et overskud før skat på 7,1 mio. kr., mens resultatet af aktiviteter bestemt for salg, Notox-division, der laver dieselpartikelfiltre, blev et underskud på 2,4 mio. kr. efter skat. Dermed landede den samlede bundlinje på et overskud på 2,7 mio. kr. - godt en tredobling fra 0,8 mio. kr. i første kvartal af 2013.

Egenkapitalen er dog fortsat negativ med 87 mio. kr. Frem til 2015 har SBS en aftale med sine banker, der har stillet ansvarlig lånekapital på nominelt 115 mio. kr. til rådighed frem til 30. juni 2015.

- Koncernledelsen vurderer med baggrund i ovenstående, at koncernen har et tilstrækkeligt likviditetsberedskab til gennemførelse af de planlagte aktiviteter og drift frem til 30. juni 2015 med de nuværende kreditfaciliteter. En løsning af koncernens finansielle forhold efter 30. juni 2015 vurderes løbende i samarbejde med koncernens pengeinstitutter, hedder det i regnskabet.

For hele 2014 venter fortsat en koncernomsætning på 1000-1100 mio. kr. og et EBITDA-resultat i niveauet 75-85 mio. kr. for de fortsættende aktiviteter.

Tabel for Scandinavian Brake Systems for første kvartal af 2014:

#

Mio. kr. Q1 2014 Q1 2013 FY 2013

------------------------------------------------

Nettoomsætning 265,4 241,1 1033,3

Resultat af primær drift 13,9 12,8 58,7

(EBIT)

Nettoresultat 2,7 0,8 0,3

------------------------------------------------

#

Forventninger til 2014:

#

Mio. kr. Ved Q1 2014 Før Q1 2014

---------------------------------

Omsætning 1000-1200 1000-1200

EBITDA 75-85 75-85

---------------------------------

#

/ritzau/FINANS

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:53 Ringkjøbing Landbobank får flere påbud efter tilsynsbesøg
17:49 Europa/aktier: Stigninger på britisk valgdag, men mest til tyske Continental
17:31 Fransk højreparti er langt fra flertal i meningsmålinger
17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg
13:54 Valuta: Mindre styrkelse af pund på valgdagen mens dollar svækkes
13:54 Dansk Vestas- og Siemens Gamesa-kunde afviser ikke køb af kinesiske vindmøller
13:31 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
13:12 Europa/aktier: Fremgang på britisk valgdag - især til tyske Continental