Obligationer/åbning: Stort rentefald er intakt

Udgivet den 15-05-2014  |  kl. 09:01  |  

Det danske obligationsmarked holder torsdag morgen fast i onsdagens rentefald, der sendte den 10-årige danske rente ned i det laveste niveau i næsten et år.

Renten på den toneangivende, 10-årige, danske statsobligation, 1,5 pct. 2023, er åbnet uændret på 1,44 pct.

De meget lave renter er et resultat af voksende tro på en ny lempelse fra Den Europæiske Centralbank, når Styrelsesrådet træder sammen i juni.

ECB-rådsmedlem Peter Praet sagde onsdag i et interview med magasinet Die Welt, at centralbanken har mulighed for at sænke renten, og at negative renter er en mulig del af en kombination af tiltag. Opkøb af statspapirer i lighed med det, som man har set fra den amerikanske centralbank, vil ECB kun ty til, hvis økonomien og inflationen i euroregionen udvikler sig betydeligt værre end ventet, lød meldingen.

Torsdagens nøgletal har foreløbigt ikke indikeret, at økonomiens forfatning er værre end forudset. BNP-tal fra Tyskland viser en vækst på 0,8 pct. i første kvartal fra fjerde kvartal, og er dermed en anelse bedre end konsensus, der forudså en økonomisk vækst på 0,7 pct. I Frankrig var nulvækst i kvartalet, mens økonomerne sigtede efter en fremgang på 0,1 pct. fra fjerde kvartal.

Senere torsdag kan den amerikanske økonomi atter overtage scenen.

Torsdag skal Federal Reserves topchef, Janet Yellen, tale til det amerikanske handelskammer. I sidste uge gentog hun, at Feds toneangivende rente-mål vil forblive tæt på nul i en "lang tid" efter afslutningen af ​obligationsopkøbsprogrammet, samt at inflationen fortsat er lav.

Økonomerne får desuden rigelig mulighed for at begrave sig i økonomiske rapporter. Der kommer nyt om ehvervstilliden i New York-regionen, Empire Manufacturing, forbrugerpriser, industriproduktion og kapacitetsudnyttelse samt de ugentlige tal for nytilmeldte ledige.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:30 Kalender - mandag den 20 januar
06:30 Kalender med link - mandag den 20. januar
17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset