Nordea: Christian Clausen træder tilbage fra 1. november

Udgivet den 11-08-2015  |  kl. 12:31  |  

Christian Clausen stopper i Nordea fra 1. november efter otte år som koncernchef. Han fortsætter dog i en rådgivende rolle indtil udgangen af 2016, hvorefter han forlader banken. Han indstilles endvidere til bestyrelsen hos Nordeas storaktionær Sampo.

Det oplyser banken i en meddelelse.

Bestyrelsen har udnævnt finnen Casper von Koskull til ny administrerende direktør og koncernchef og Torsten Hagen Jørgensen til ny Group Chief Operating Officer (COO) og vicekoncernchef.

- Jeg vil gerne takke Christian Clausen for hans uvurderlige bidrag til at gøre Nordea til en stor, succesrig international bank. Hans lederskab, kundefokus og internationale udsyn er enestående i banksektoren, iger Björn Wahlroos, der er formand for Nordeas bestyrelse, i en meddelelse.

- Jeg har sat stor pris på vores samarbejde de seneste fire år, og jeg er meget glad for, at Christian vil acceptere at blive indstillet til bestyrelsen for Sampo, Nordeas største aktionær. Jeg respekterer hans beslutning om at fratræde som koncernchef nu, og jeg ønsker ham alt det bedste i næste fase af hans aktive karriere, siger Björn Wahlroos.

Casper von Koskull, der er 54 år, kom til Nordea i 2010 som leder af Wholesale Banking og medlem af koncernledelsen. Inden da havde han en lang karriere i den internationale bankverden i Frankfurt, New York og London, senest som leder og partner i Goldman Sachs.

Den nye Nordea-topchef lægger op til, at selskabet blandt andet fortsat skal satse på at holde fokus på kunderne.

- Vi glæder os til at fortsætte arbejdet med at skabe fremtidens relationsbank. Vi vil fastholde vores stærke kundefokus og det vigtige fokus på compliance samt på forenklingen af vores processer i samarbejde med vores kolleger i hele banken som ét Nordea-team, siger Casper von Koskull i en meddelelse.

Torsten Hagen Jørgensen, der er 50 år, har været leder af Group Corporate Centre og Group CFO i Nordea siden januar 2013. Han blev ansat i banken i 2005 og har været medlem af koncernledelsen siden 2011.

/ritzau/FINANS

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  ❯ 

Seneste nyheder

12:12 Europa/aktier: Mulig våbenhvile løfter markeder men sænker våbenaktier
11:52 Obligationer/middag: Renten kravler svagt op før vigtig inflationsrapport
11:42 Puma styrtdykker efter dyster prognose
11:37 Aktier/middag: Zealand brager i vejret på bekostning af Novo efter milliardaftale
10:56 DFDS: Både fragtmængder og passagertal faldt i februar
09:52 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:30 Novo-aktien halveret siden toppen: Farvel til 2300 mia. kr. i markedsværdi
09:17 Aktier/åbning: Zealand tager gigantisk kurshop på milliardaftale
08:54 Obligationer/åbning: Flad renteudvikling før vigtig inflationsrapport
08:46 Zealands aktiekurs kan stige mere end 30 pct. spår Jefferies
08:43 Zealand Pharma har stor tiltro til kombination mellem kronjuvel og mulig "best in class"-molekyle
08:29 Råvarer: Svagere dollar sender oliepriserne i opadgående retning
08:22 Aktier/tendens: Zealand har udsigt til topplacering i ventet grønt marked
08:17 Zealand Pharma har fundet en partner til Petrelintid: Topchef ser enormt potentiale i overskudsdeling
08:00 Tysk våbenproducent skruer lidt ned for salgsvæksten i år efter rekord i 2024
07:37 Zealand har fået gigantaftale med wauw-effekt i hus mener Nordnet
07:32 Obligationer/tendens: Nye rentestigninger i sigte med fokus på amerikansk inflation
07:22 Zealand Pharma finder schweizisk partner til sin kronjuvel
07:06 Novo får skåret kursmålet hos Jefferies efter skuffende Cagrisema-tal
06:58 EU vil indføre nye afgifter som svar på amerikansk told