Onsdagens aviser med Mols-Linien, SAS og Hartmann
BØRSEN
360 VIRKSOMHEDER TRUET AF STATENS SALG AF LÅN
Statens salg af gæld i danske virksomheder for 7,5 mia. kr. til en amerikansk hedgefond kan betyde en kæmpe regning til samfundet i form af konkurser. (Side 6-7)
SVENSK TELESELSKAB VIL UDFORDRE DANSK ERHVERVSTELEFONI
Det svenske teleselskab Telavox satser på at være det foretrukne valg for små og mellemstore virksomheder i 2016. "Urealistisk," lyder det fra teleekspert. (Side 8)
MILLIARDÆR OPGIVER KAMP OM MOLS-LINIEN
Aarhus-rigmanden Henrik Lind må se i øjnene, at de små aktionærer ikke er interesserede i at sælge deres aktier i Mols-Linien. (Side 10)
GYLDENT RESULTAT PÅ EMBALLAGE
Producenten af smykkeemballage Westpack har fordoblet salget på tre år og tredoblet resultatet på to år i en svær tid for smykkebranchen. (Side 11)
KAPITALFOND BREMSER LØNFIRMAS RESULTATVÆKST
It-selskabet Proløn blev sidste år overtaget af Maj Invest Equity. Første regnskab med ny ejer viser dyk på bundlinjen efter mange års optur. (Side 12)
BERLINGSKE BUSINESS
SPÆNDING OM USA'S RENTE - EUROPA VENTER PÅ VÆKST
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, kan torsdag hæve renten for første gang i næsten ti år. Krisen er overvundet i USA, der er tæt på at have fuld beskæftigelse, og som oplever pæn økonomisk fremgang. Europa halter derimod fortsat bagud, hvorfor renten her tidligst bliver hævet i slutningen af 2017 eller måske først i 2018. (Forside, side 6-7)
HENRIK LIND FÅR EN KURV I KAMPEN OM MOLS-LINIEN
Rigmanden Henrik Lind er både skuffet og overasket over, hvor få aktionærer der takkede ja til hans tilbud om at købe aktier i rederiet til 44 kr. Nu vil han samarbejde med Polaris, som han ellers har kæmpet med om at overtage rederiet. (Side 8)
BOMSTÆRK TIGER OPRUSTER TIL MERE VÆKST
Butikskæden Tiger har lukket virksomhedens lagre tre steder i Danmark for at samle det hele i Greve. Investeringen er endnu et skridt på den stejle vækstkurve, som Tiger befinder sig på. (Side 8)
SAS SLØJFER "OLIEEKSPRESSEN"
Den lave oliepris har medført en markant neddrosling af aktiviteterne i olieindustrien og betyder, at SAS nu må trække stikket på "Olieekspressen" - den direkte rute mellem Houston i Texas og Stavanger i Norge. (Side 9)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
RIGMAND OPGIVER AT FÅ KONTROL MED MOLS-LINIEN
Det er ikke lykkedes den aarhusianske rigmand Henrik Lind at skaffe 10 pct. af aktierne i rederiet. Han har derfor besluttet at trække sit købstilbud på Mols-Linien tilbage for i stedet at søge et samarbejde med de øvrige langsigtede aktionærer. (Side 9)
KONGEN AF VERDENS ÆGGEBAKKER
Den danske emballagekoncern Hartmann er klar til flere globale opkøb for at styrke afsætningen i nye markeder. Direktøren for det børsnoterede selskab, der har Stadil-familien som hovedaktionær, konstaterer samtidig, at der fortsat skal effektiviseres i den nuværende produktion. (Side 12-13)
/ritzau/FINANS
Tags: newspaper❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›