Onsdagens internationale avisuddrag med Saudi-Arabien og USA

Udgivet den 24-02-2016  |  kl. 06:58  |  

FINANCIAL TIMES ( WWW.FT.COM ):

DEUTSCHE BÖRSE FORHANDLER OM LONDON STOCK EXCHANGE

Deutsche Börse er angiveligt langt i forhandlingerne om at overtage London Stock Exchange. En eventuel sammenlægning af de to børser ville skabe en europæisk børsgigant med kontrol over en række af verdens vigtigste finansielle markeder. (DEUTSCHE BÖRSE LINES UP SWOOP FOR LSE)

NY FOND ER DESIGNET TIL NEGATIVE RENTER

Kapitalforvalteren Algebris vil lancere en fond designet til et miljø med negative renter. Fonden skal afhjælpe det problem, som eksempelvis forsikrings- og pensionsselskaber har med negative renter. (NEW FUND DESIGNED FOR WORLD OF NEGATIVE RATES)

SAUDI-ARABIEN OM PRODUKTIONSDYK: DET KOMMER IKKE TIL AT SKE

Mangel på tillid har fået Saudi-Arabien til at afvise en aftale mellem de større olieproducerende lande om en nedskæring i produktionen. Dermed har landet også sendt et signal til de amerikanske skiferolieproducenter. (SAUDI ARABIA DECLARES OIL OUTPUT CUT 'IS NOT GOING TO HAPPEN')

USA: MYNDIGHEDERNE GRANSKER SYNGENTA-OPKØB

De amerikanske myndigheder kigger Chemchinas forsøg på at købe Syngenta efter i sømmene. Den amerikanske landbrugsminister er angiveligt bekymret for Beijings omgang med innovation og bioteknologi. (TOP US AGRICULTURE OFFICIAL QUERIES CHINESE SYNGENTA BID)

BILL GATES STØTTER FBI I APPLE-SAG

Bill Gates har erklæret sig uenig med Apple i sagen om at låse iPhones fra skyderiet i San Bernardino op. Microsoft-stifteren mener ikke, som Apple og en række andre, at sagen vil skabe præcedens og føre til, at myndighederne vil få en generel bagdør til kundernes iPhones. (BILL GATES SPLITS FROM PEERS IN APPLE-FBI ROW)

WALL STREET JOURNAL ( WWW.WSJ.COM ):

VW-CHEF NEDBRYDER HIERARKIET

Volkswagens administrerende direktør, Matthias Müller, der blev udnævnt i kølvandet på diesel-skandalen, vil forsøge at ændre virksomhedens kultur. Han er i færd med at nedbryde virksomhedens gamle hierarki, og har hentet nye folk ind udefra. (VOLKSWAGEN CHIEF MATTHIAS MÜLLER TAKES AIM AT AUTO MAKER'S CULTURE)

HONDA UDNÆVNER FØRSTE KVINDELIGE DIREKTØR

Honda har udnævnt den første kvindelige direktør i virksomhedens historie. Asako Suzuki, som leder selskabets kinesiske joint venture, vil træde til som driftsdirektør i april. Honda følger dermed i kølvandet på Toyota i forsøget på at diversificere selskabets topledelse. (HONDA PROMOTES FIRST FEMALE EXECUTIVE IN DRIVE TO DIVERSIFY TOP RANKS)

THE NEW YORK TIMES (WWW.NYT.COM):

APPLE: MYNDIGHEDERNE VIL HAVE ÅBNET NI IPHONES MERE

Det amerikanske justitsministerium vil have Apple til at åbne yderligere ni iPhones i hele USA. Udmeldingen ser ud til at styrke Apples argument, der går på, at sagen kan sætte en uheldig præcedens, og selskabet vil modsætte sig ministeriets krav i minimum syv af de ni sager. (JUSTICE DEPARTMENT WANTS APPLE TO UNLOCK NINE MORE IPHONES)

JPMORGAN VIL BEROLIGE INVESTORERNE

Det lykkedes ikke for JPMorgans ledelse at komme pessimismen til livs på bankens årlige investordag. Aktien faldt 4,2 pct. efter banken annoncerede hensættelser på 500 mio. dollar på grund af den lave oliepris trods bankens forsøg på at tegne et positivt billede af amerikanske økonomi. (JPMORGAN TRIES TO CALM INVESTORS ON ITS OUTLOOK AND OIL DEFENSES)

THE GUARDIAN ( WWW.GUARDIAN.CO.UK ):

STANDARD CHARTERED TABER PENGE FOR FØRSTE GANG SIDEN 1989

For første gang siden 1989 har banken Standard Chartered haft underskud på helårsbasis. Underskuddet udløste en kedelig dag på børsen for banken, der overvejer at tilbagekalde bonusser fra 150 ledende medarbejdere. (STANDARD CHARTERED MAKES FIRST ANNUAL LOSS SINCE 1989)

BOE: RENTEN KAN GÅ I NUL - MEN IKKE LAVERE

Bank of Englands guvernør, Mark Carney, siger, at banken ikke har nogen intention om at sende renten lavere end nul. Til gengæld vil banken bruge alle andre midler for at forhindre en recession. (CARNEY: BANK OF ENGLAND COULD CUT INTEREST RATES TO ZERO, BUT NOT BELOW)

THE DAILY TELEGRAPH (WWW.TELEGRAPH.CO.UK):

JPMORGANS HVAL TALER UD

Traderen med tilnavnet London Whale, der angiveligt kostede JPMorgan milliarder af kroner i 2012, taler ud. Bruno Iksil mener, at medierne uden god grund har fokuseret på ham, og at han blot fulgte sine instruktioner i sagen. (JP MORGAN'S 'LONDON WHALE' TRADER BREAKS HIS SILENCE)

IEA: SKIFERPRODUCENTERNE ER MODSTANDSDYGTIGE

Det Internationale Energiagentur, IEA, mener ikke, at OPEC har haft held med at stoppe den såkaldte skiferrevolution i USA. IEA mener, at skiferproducenterne vil vende stærkt tilbage i 2017 og er overraskede over, hvor modstandsdygtige selskaberne har været. (OPEC HAS FAILED TO STOP US SHALE REVOLUTIONS ADMITS ENERGY WATCHDOG)

/ritzau/FINANS

Niels Fibæk-Jensen, +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Tags:  Newspaper - Internat❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Industrikaktierne strøg i vejret efter tyske investeringsplaner
17:08 Onsdagens obligationer: Renten tog et kæmpemæssigt hop efter nyt fra Tyskland
17:04 Onsdagens aktier: Rockwool anførte revanche i C25 efter tyske investeringsplaner
16:07 Tyskland: Største rentehop siden tiden omkring Berlinmurens fald
15:36 USA/åbning: Svag jobrapport fra det private modvejer håb om toldlempelser
15:29 Novo/Sydbank: Prisnedsættelse skal imødegå truslen fra kopiproducenter
14:31 Amerikansk jobrapport for det private skuffer fælt i februar
14:05 Novo Nordisk er danskernes klare favoritaktie
13:58 USA/tendens: Mulig toldlempelse spreder forsigtig optimisme
13:32 Tyskland opfordrer EU til at lempe budgetkrav
13:20 Foot Locker presses af prisbevidste kunder
12:22 Bavarian gør klar til at sende vaccine i markedet med konkurrent i hælene
11:57 Europa/aktier: Tyske investeringsplaner sender forsvars- og industriaktier til vejrs
11:49 Obligationer/middag: Tysk gældsloft og omskiftelige toldmeldinger fra USA bag renteplus
11:30 Aktier/middag: Nye toner om tolden skaber revanche til C25 med Rockwool i front
11:28 Forsvars- og industriaktier sendes op af massive tyske investeringsplaner
11:00 Eurozonens producentpriserne steg markant mere end ventet
10:58 Carlsberg efter danskeres boykot af Coca-Cola: Produktet er i høj grad dansk
10:41 Euro rammer stærkeste mod dollar i næsten fire måneder
09:51 Svitzer-direktør er tilfreds med første år på egne ben og holder øje med geopolitisk uro