Forsvars- og industriaktier sendes op af massive tyske investeringsplaner

Udgivet den 05-03-2025  |  kl. 11:28  |  

Tyske forsvars- og industriaktier brager frem på stribe i onsdagens handel, efter at den formentlig kommende Bundeskansler hos Danmarks nabo mod syd, Friedrich Merz, tirsdag aften løftede sløret for en stor investeringsaftale i forsvar og infrastruktur.

Aftalen er lavet mellem Friedrich Merz' konservative partiunion, CDU/CSU, og det socialdemokratiske SPD, der ved valget i slutningen af februar måtte se sig slået af netop Friedrich Merz.

Aftalens kerne er en ny fond på 500 mia. euro til investeringer i forsvar og infrastruktur, og det er gode nyheder, vurderer flere strateger og analytikere onsdag.

Planen er ifølge Deutsche Banks strateger "over selv vores positive forventninger," refererer Bloomberg News eksempelvis.

Og det kan mærkes på flere af de største forsvarsaktier, der står til at kunne vinde ordrer på baggrund af oprustningen. Rheinmetall stiger eksempelvis med 3,7 pct. til 1164 euro, Hensoldt løftes med 6,1 pct. til 68,00 euro, og Renk stiger 9,0 pct. til 38,15 euro.

- Tysklands udmelding om øgede forsvarsudgifter betyder endnu højere efterspørgsel efter europæiske forsvarssystemer, skriver Mikael Olai Milhøj, der er chefstrateg hos Sterna Capital Partners, i en kommentar.

Europæiske forsvarsaktier har det seneste stykke tid klaret sig bedre end amerikanske, hvilket skyldes en kombination af, at europæerne vil opruste, og at der er kommet større fokus på at købe europæiske forsvarssystemer, da man ønsker en større uafhængighed fra USA på grund af udmeldingerne fra Trump-administrationen, fortsætter han.

BYGGEAKTIER ER MED PÅ BØLGEN

Men også i konstruktions- og materialeafdelingen er der stor fremgang at spore på grund af de ambitiøse planer om infrastrukturinvesteringer.

Cementselskabet Heidelberg Materials stiger eksempelvis med 12,9 pct. til 160,15 euro, og stålkæmpen Thyssenkrupp løftes 14,7 pct. til 9,09 euro.

Tendensen kan også spottes bredt i Europa, hvor Arcelormittal - verdens største stålproducent - stiger med 9,5 pct. til 29,90 euro på børsen i Amsterdam.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  Shares❯  Tyskland❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Industrikaktierne strøg i vejret efter tyske investeringsplaner
17:08 Onsdagens obligationer: Renten tog et kæmpemæssigt hop efter nyt fra Tyskland
17:04 Onsdagens aktier: Rockwool anførte revanche i C25 efter tyske investeringsplaner
16:07 Tyskland: Største rentehop siden tiden omkring Berlinmurens fald
15:36 USA/åbning: Svag jobrapport fra det private modvejer håb om toldlempelser
15:29 Novo/Sydbank: Prisnedsættelse skal imødegå truslen fra kopiproducenter
14:31 Amerikansk jobrapport for det private skuffer fælt i februar
14:05 Novo Nordisk er danskernes klare favoritaktie
13:58 USA/tendens: Mulig toldlempelse spreder forsigtig optimisme
13:32 Tyskland opfordrer EU til at lempe budgetkrav
13:20 Foot Locker presses af prisbevidste kunder
12:22 Bavarian gør klar til at sende vaccine i markedet med konkurrent i hælene
11:57 Europa/aktier: Tyske investeringsplaner sender forsvars- og industriaktier til vejrs
11:49 Obligationer/middag: Tysk gældsloft og omskiftelige toldmeldinger fra USA bag renteplus
11:30 Aktier/middag: Nye toner om tolden skaber revanche til C25 med Rockwool i front
11:28 Forsvars- og industriaktier sendes op af massive tyske investeringsplaner
11:00 Eurozonens producentpriserne steg markant mere end ventet
10:58 Carlsberg efter danskeres boykot af Coca-Cola: Produktet er i høj grad dansk
10:41 Euro rammer stærkeste mod dollar i næsten fire måneder
09:51 Svitzer-direktør er tilfreds med første år på egne ben og holder øje med geopolitisk uro