Bang & Olufsen indgår strategisk teknologipartnerskab med LG Electronics om udvikling og produktion af Bang & Olufsens fremtidige TV

Udgivet den 18-03-2016  |  kl. 08:03  |  

Strategisk partnerskab med LG Electronics Inc (”LG”)

Som tidligere annonceret har Bang & Olufsen iværksat en analyse for at identificere strategiske og strukturelle muligheder for at skabe stordriftsfordele og reducere kompleksiteten i Bang & Olufsen yderligere.

Som et resultat heraf har Bang & Olufsen indgået et strategisk teknologipartnerskab med LG - en af verdens største TV-producenter og en teknologisk frontløber med deres OLED-teknologi og WebOS. Aftalen betyder at Bang & Olufsen vil fokusere på sine unikke kompetencer inden for design, akustik og smart home-integration inden for TV-udvikling, og kombinere dette med LGs førerposition inden for OLED-teknologi.    

Partnerskabet med LG vil gøre det muligt for Bang & Olufsen fortsat at være med helt fremme inden for innovation af TV - en kategori, der i øjeblikket undergår store forandringer, og som er særdeles vigtig for Bang & Olufsen. Partnerskabet vil adressere Bang & Olufsens hovedudfordringer relateret til skala og kompleksitet”, siger CEO Tue Mantoni.  

Partnerskabet vil bidrage til at løse en central strategisk udfordring idet Bang & Olufsen vil opnå teknologiske kompetencer og den fornødne stordrift for at kunne forbedre selskabets langsigtede indtjening. Partnerskabet vil gøre det muligt for Bang & Olufsen at fokusere på kernekompetencer inden for akustik og design, alt imens selskabets supply chain, udvikling, produktion og service optimeres yderligere.

Det første resultat af partnerskabet er et OLED-TV lanceret i 2017. Derudover omfatter partnerskabet samarbejde på andre områder såsom licens og aktiviteter relateret til salg af andre produkter.

Som konsekvens af partnerskabet forventer Bang & Olufsen at forbedre bruttomarginen og reducere omkostningerne. Aftalen har et årligt besparelsespotentiale på DKK 150-200 millioner når det er fuldt implementeret over de næste tre år. Således er partnerskabet et vigtigt skridt for at nå de finansielle mål for 2017/18 om en EBIT-margin på omtrent 7 procent og positivt frit cash flow. 

Som et resultat af partnerskabet forventer Bang & Olufsen at realisere restruktureringsomkostninger på DKK 10-15 millioner, hvoraf op til DKK 5 millioner realiseres i det fjerde kvartal af 2015/16. Restruktureringsomkostningerne er ikke inkluderet i de tidligere udmeldte forventninger for finansåret 2015/16.

  

Dialog vedrørende en potential offentliggørelse af et købstilbud

I forlængelse af selskabsmeddelelse nr. 15.07 dateret 26. november 2015, kan Bang & Olufsen oplyse at der fortsat pågår dialog med én potentiel byder, som muligvis vil føre til et købstilbud på hele eller dele af den udstedte aktiekapital i Bang & Olufsen. 

På nuværende tidspunkt har Bang & Olufsen ikke indgået noget bindende tilsagn, og der er fortsat usikkerhed omkring udfaldet af dialogen med den potentielle byder.

  

Ole Andersen                                                                Tue Mantoni

Bestyrelsesformand                                                       Adm. direktør

  

For yderligere information kontakt:

Investorer: Claus Højmark Jensen, tel: +45 9684 1251

Presse: Jan Helleskov, tel: +45 5164 5375

Vedhæftede filer:

BO_1509_DK_vF.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:21 Obligationer/middag: Renter stiger med udsigt til øgede forsvarsinvesteringer
12:09 Pandoras aktiekurs siver - analytikere ser gevinsthjemtagning som del af forklaring
11:47 Aktier/middag: Mærsk, Ørsted og Novo trækker C25 op i årets højeste niveau
11:37 Philips-aktien i stor nedtur efter svage udsigter til det nye år
11:08 Ambu åbner for nye procedurer med CE-mærkning af endoskop
10:59 ALK's topchef om toldtrussel: Det er i småtingsafdelingen for os
09:50 Fransk NKT-rival kommer godt fra land efter regnskab
09:36 ALK's topchef om regnskabstal: Europæiske tabletsalg fortsætter frem - har haft mindre skuffelse i USA
09:25 ALK's topchef om regnskabstal: Europæiske tabletsalg fortsætter frem - har haft mindre skuffelse i USA
09:18 Aktier/åbning: Svag positiv åbning med Vestas og Mærsk i top
08:57 Sydbanks bestyrelsesformand træder tilbage
08:55 Obligationer/åbning: Flad åbning op til amerikansk rentereferat
08:52 Handelbanken sænker Genmabs kursmål
08:23 Aktier/tendens: Flad åbning i sigte - ALK og NNIT skal vurderes for tal
08:14 Netcompany får sin tredje ordre fra et nationalt lægemiddelagentur
07:57 ALK-Abellós tabletvaccinerne slår forventningerne i fjerde kvartal - bundlinjen skuffer
07:50 Europas største bank lander større end ventet overskud
07:38 Råvarer: Oliepriserne stiger på forsyningsbekymringer i USA og Rusland
07:36 Vestas får sat kursmålet ned af finanshus - fortsat pænt potentiale i aktien
07:18 Fransk NKT-rival leverer lidt bedre end ventet regnskab