Tirsdagens danske avisuddrag med præsidentvalg, Volkswagen og Lego

Udgivet den 08-11-2016  |  kl. 06:42  |  

BØRSEN

SKÆBNENS DAG ER NÅET FOR CLINTON OG TRUMP

Efter en lang og ualmindeligt bitter valgkamp vil det amerikanske præsidentvalg i løbet af tirsdagen i USA få sin endelige afgørelse. Betydningen af, hvem der til januar overtager posten i Det Hvide Hus, kan ikke overvurderes. (Forside + side 6-7)

HESALIGHT-DIREKTØR I FRONTALANGREB PÅ STORINVESTOR

Hesalights administrerende direktør, Lars Nørholt, er alvorligt ude med riven efter en af hovedaktørerne i den kreds af investorer, som i sidste uge begærede selskabet konkurs. (Side 12-13)

MEDIEBOSS: FUSION AF DR OG TV2 KAN SVÆKKE OS

De private medier med aviser, tv-kanaler og radiostationer rundt omkring i de danske lokalområder kan blive klemt, hvis TV2's regioner læggers sammen med DR's regioner. Det mener Jesper Rosener, direktør i Jysk Fynske Medier, som ejer 13 dagblade, 64 ugeaviser og fem radiostationer. (Side 14)

DANSKE VINDSELSKABER LANDER TO STORE PROJEKTER

Det danske vindmølleselskab Floating Power Plant har vundet to projekter i Storbritannien, hvor selskabets flydende vindmølleplatform skal opføres. (Side 17)

BERLINGSKE BUSINESS

VOLKSWAGEN-SKANDALEN KØRER STADIG DERUDAF

Krisen fortsætter for fuld styrke hos tyske Volkswagen, der tilsyneladende ikke er i stand til at få rettet op efter den store dieselskandale sidste år. I weekenden tog sagen en ny drejning, da koncernens bestyrelsesformand kom under heftig beskydning. (Forside, side 12-13)

PENSIONSSELSKAB LOKKER VELHAVERE VÆK FRA BANKERNE

PFA har oprettet en bank, der skal trække kunder med større formuer væk fra de traditionelle banker. Det sker med priser og fordele, der følger af at være en medlemsejet virksomhed, der ikke skal generere et overskud til ejerne. (Forside, side 10-11)

BAKTERIEKONGERNE FRA CHR- HANSEN GIVER DIN YOGHURT EN UGES LÆNGERE LIV

Yoghurt og andre mejerivarer er kendetegnet ved relativ kort holdbarhed, hvilket gør dem til en storsynder i det samlede regnskab for global madspild. Men danske fødevareingrediens- og enzymproducent Chr. Hansen er klar med et tiltag, der skal forlænge fødevarers kvalitet og holdbarhed. (Side 16)

JYLLANDS-POSTEN ERHVERV

UDENLANDSKE IT-SPECIALISTER VILDE MED DANMARK

Den afslappede danske livsstil og balancen mellem arbejde og fritid lokker i stigende grad udenlandske it-specialister til. Blandt i hardwarefirmaet Airtame, hvor direktør Jonas Gyalokay lige har hentet en ung familiefar hos Google i Silicon Valley. (Forside, side 6-7)

SWIPP-BANKERNE OG DANSKE BANK KLAR TIL AFTALE OM EN FREMTIDIGT SAMARBEJDE

Swipps forhandlere mødes i denne uge med topfolk fra Danske Bank for at lukke en aftale om et fremtidigt samarbejde, erfarer Jyllands-Posten. Det kan give Nets en ny, magtfuld konkurrent. (Side 4)

LEGO RAMT AF BREXIT-UDFALD

Lego er havnet i uvejr i Storbritannien og er blevet hevet ind landets uforsonlige brexit-debat. Årsagen til Legos problemer er længere tids samarbejde med den store, højreorienterede avis Daily Mail. (Side 5)

ENTREPRENØRGIGANTER FÅR MEST UD AF BOOM I BYGGERIET

Høj aktivitet på byggepladserne, især på de helt store af slagsen, viser sig hos de største spillere i entreprenørbranchen. Omsætningen hos de 50 største er vokset med 9 pct., viser en ny regnskabsanalyse fra Dansk Aktie Analyse. (Side 8)

FINANSHUS SATSER - VIL REDDE KRISERAMTE HESALIGHT

Håbet svinder for den kriseramte LED-virksomhed, Hesalight, der balancerer på randen af konkurs, men en redningsmand kan snart melde sig. Dansk OTC vil senere i denne uge sende et tilbud til bl.a. Pensam og Pensiondanmark om at købe deres tilgodehavender i Hesalight til underkurs. (Side 10)

/ritzau/FINANS

Christoffer Cirillo +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Tags:  newspaper❯ 

Seneste nyheder

09:19 Vestas har udsigt til nogle travle år i USA trods Trumps vindmodstand forudser Sydbank
09:12 Aktier/åbning: Pandora holder C25-nedtur tilbage efter løftet anbefaling
08:55 Obligationer/åbning: Renterne slår bak fra start i negativt marked
08:23 Aktier/tendens: Pandora høster roser fra USA i trykket marked
08:02 Det danske detailsalg steg marginal i julemåneden sidste år
07:45 Kina går ind i AI-kapløbet med chatbotten Deepseek
07:37 Råvarer: Oliepriserne falder da Trump gentager opfordring til Opec om at sænke priserne
06:42 Asien: Amerikanske futures dropper efter kinesisk fremstød med kunstig intelligens
06:36 Pandora får løftet anbefalingen af amerikansk finanshus: Sætter højeste kursmål blandt analytikere
06:36 Vestas får sænket kursmålet hos Goldman Sachs
06:34 Kinesisk aktivitet i fremstillingssektoren viser tilbagegang i januar
06:34 Kina: Industriens overskud steg 11 pct. i december men faldt 3,3 pct. i hele 2024
06:32 Asien: Amerikanske aktiefutures dropper oven på kinesisk fremstød med kunstig intelligens
06:32 Valuta: Toldtrusler og hævngerrighed bag let styrket dollar
06:32 USA/T-bond: Obligationsmarkedet i venteposition før rentemøde og toldnyt
06:32 USA/lukning: Mindre fald trukket ned af Nvidia og Texas - stort dyk i vente mandag
06:30 Kalender med link - mandag den 27. januar
17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op