Sparekassen Sjælland-Fyn A/S : Fremgang og historisk overskud efter skat på 215,7 mio. kr. i Sparekassen Sjælland-Fyn A/S

Udgivet den 09-03-2017  |  kl. 08:24  |  

Selskabsmeddelelse nr. 4/2017                                   
Holbæk, den 9. marts 2017                                                                      

Fremgang og historisk overskud efter skat på 215,7 mio. kr. i Sparekassen Sjælland-Fyn A/S   

2016 blev et historisk godt år for Sparekassen Sjælland-Fyn. Resultat efter skat stiger med knapt 50 % til 215,7 mio. kr., hvilket forrenter primo egenkapitalen med 8,7 % p.a. Resultatet anses for meget tilfredsstillende.

Sparekassen har i løbet af året opjusteret forventningerne til resultat efter skat til at være i toppen af intervallet 190 - 210 mio. kr. Resultat efter skat blev 215,7 mio. kr., hvilket dermed er højere end de udmeldte forventninger.  

2016 i overskrifter: 

Det historisk bedste resultat efter skat i Sparekassens 191-årige historie Resultat efter skat forrenter primo egenkapitalen med 8,7 % p.a. Resultatet udgør 12,3 kr. pr. aktie De i året udmeldte forventninger til basisindtjening indfries Vækst i udlån 7 % og vækst i indlån 7 % Vækst i forrentningsomfanget på 9 % Fortsat positiv udvikling i kreditboniteten, herunder en målrettet reduktion i ejendomsprocenten, der reduceres til under 13 % Nedskrivninger på udlån m.v. falder 28 % til 107,2 mio. kr.  Selskabs- og IT-mæssig sammenlægning af Sparekassen Sjælland-Fyn og Sparekassen Fyn succesfuldt gennemført medio oktober, vil medføre mærkbare synergigevinster Sparekassen fortsætter strategien med at fastholde eksisterende og åbne nye filialer Realiseringen af årets resultat betyder, at bestyrelsen indstiller til en udbyttebetaling på 3,05 kr. pr. aktie, jf. Sparekassens udbyttepolitik

Forventninger til 2017
Sparekassen er, som det fremgår af ovennævnte, inde i en spændende udvikling. 2017 markerer på mange måder en ny tid. Efter en årrække med meget store opgaver i form af opkøb af to pengeinstitutter, to store IT-konverteringer, børsnotering samt sammenlægning har Sparekassen betydelige kompetencer og ressourcer, der de kommende år skal anvendes på at optimere, trimme og primært udvikle den samlede forretning organisk. Sparekassen forventer i fjerde kvartal 2017 at fremlægge en fireårig strategisk plan, der med Sparekassens nuværende værdigrundlag skal sikre en fortsat fremgang. 

Basisindtjeningen forventes i niveauet 290-330 mio. kr. Sparekassens forventninger til basisindtjeningen afspejler minusrenten i samfundet samt mulige effekter af ændringerne afledt af MIFID II reguleringen, der har negativ indflydelse på indtægterne fra investeringsområdet. Den tilfredsstillende udvikling i forretningsomfanget og udlånet forventes at fortsætte, ligesom nedskrivninger på udlån m.v. forventes at falde markant til maksimalt 75 mio. kr.

1.000 kr.   Sparekassen Sjælland-Fyn koncernen
       
Resultatposter   2016 2015
       
Netto rente- og gebyrindtægter   972.639 1.020.228
Kursreguleringer   46.528 -58.036
Andre driftsindtægter   23.723 15.319
Udgifter til personale og administration   643.802 612.753
Nedskrivninger på udlån m.v.   107.205 149.906
Resultat af kapitalandele i associerede og tilknyttede virksomheder    

2.309
 

2.542
Resultat før skat   228.213 136.420
Resultat efter skat   215.722 144.354
       
Balanceposter   31.12.2016 31.12.2015
       
Egenkapital   2.587.771 2.469.210
Kapitalgrundlag   2.469.398 2.284.635
Udlån   10.474.059 9.763.187
Indlån   15.647.044 14.633.032
Indlån i puljeordninger   393.877 378.377
Indlån i alt   16.040.921 15.011.409
Balance   19.858.998 18.730.226
       
Samlet forretningsomfang   31.250.073 28.582.500
Antal medarbejdere (fuldtids, gennemsnit)   546 533
       
Kapitalprocent   15,6 15,5
Kernekapitalprocent   12,9 13,0
Kapitaloverdækning i pct.-point   6,3 5,5
Indre værdi pr. aktie, ultimo (kr.)   159,1 149,7
Børskurs, ultimo (kr.)   107,0 98,0

Generalforsamling
Generalforsamlingen afholdes torsdag den 6. april 2017, kl. 16.00, i Vipperødhallen.

Med venlig hilsen

Lars Petersson                                                              Thomas Kullegaard
Administrerende direktør                                               Formand

Yderligere information:
Presse- og direktionsrådgiver Jan Løve, tlf.  40 10 76 44

Investor Relations Manager Jan Justesen
Administrerende direktør Lars Petersson

Selskabsmeddelelse nr. 4/2017
Årsrapport 2016


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Sparekassen Sjælland-Fyn A/S via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

11:02 Tyskland: ZEW-tilliden skuffer markant
10:45 Vodafone under pres efter sløje tyske signaler: Ny lovgivning lægger pres på indtjening
10:16 Vestas-aktie krydser smertefuld grænse med aktie under 100 kr. for første gang i fire år
09:33 FLSmidth belønnes stort for stærkt regnskab i ellers dybrødt marked
09:30 Trump blive gavnlig for FLSmidths Cement mener finansdirektør - men usikkert for Mining
09:19 Aktier/åbning: FLS stråler i rød aktieåbning
09:13 Bayer skuffer og nedjusterer - landbrugsafdeling ramt af lave priser
08:59 Obligationer/åbning: Næsten uændret rente på talfattig men talerig dag
08:50 Tryg får sænket anbefalingen til neutralt terræn hos Morgan Stanley
08:41 Mærsk rammes af millionkrav fra Adidas efter containere er forsvundet
08:32 Bayer skuffer og nedjusterer - landbrugsafdeling ramt af lave priser
08:30 Aktier/tendens: Udsigt til rød dag - FLS i fokus fra morgenstunden
08:22 Råvarer: Oliepriserne står i stampe på skuffelse over Kinas nye støttepakke
08:03 FLSmidth OVERBLIK Q3: Forventninger løftes mens ordreindgang skrumper
07:48 Tryg får sænket anbefalingen til neutralt terræn hos Morgan Stanley
07:35 FLSmidth leverer overbevisende drift i solidt tredje kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Centralbanktaler i fokus på stille nøgletalsdag
06:33 Valuta: Dollar og bitcoin sendes igen op af forventninger om aggressiv Trump
06:32 Asien: Usikkerhed over Donald Trump og tariffer presser asiatiske aktier
06:32 USA/T-bond: Lille renteløft til den lange rente efter lukkedag