Aktier/åbning: FLS stråler i rød aktieåbning

Udgivet den 12-11-2024  |  kl. 09:19  |  
Rockwool

FLSmidth skiller sig tirsdag positivt ud i en ellers ganske rød handelsstart. Ingeniørkoncernen har før børsåbning præsenteret regnskab for sit tredje kvartal, der også bød på et løft af forventningerne.

Langt mere negativt ser det ud på det danske aktiemarked. Her sætter det danske eliteindeks, C25, sig 1,2 pct. til 1859,11.

Faldet følger en stigning på 1,2 pct. mandag, hvor Rockwool og Novo Nordisk trak op. Tirsdag er det selvsamme Novo, der sammen med Royal Unibrew tynger blandt eliteaktierne.

FLS SER LYSERE PÅ INDTJENINGEN OG STIGER

FLSmidth stiger 5,7 pct. til 386 kr. efter inden børstid at have leveret tal og pyntet med en oppræcisering for hele året.

FLSmidth venter nu en driftsmargin på EBITA-niveau på omkring 9,5 pct., hvor der tidligere var ventet 8,5-9,5 pct. Hertil er en justeret EBITA-margin på omkring 11 pct. mod tidligere 10-11 pct. Forventningerne til omsætningen er fastholdt på omkring 20 mia. kr. Prognosen blev senest opjusteret i forbindelse med halvårsregnskabet.

FLSmidth leverede klart bedre end ventet i tredje kvartal, når man måler på både toplinje og drift. Til gengæld skuffede ordreindgangen en smule.

Omsætningen blev 5059 mio. kr. og nettooverskuddet på 289 mio. kr. Ifølge estimater indsamlet af FLSmidth selv var ventet en omsætning på 5022 mio. kr. og et overskud efter skat på 254 mio. kr. I samme periode sidste år var omsætningen på 5723 mio. kr., og overskuddet var på 272 mio. kr.

Det ordinære driftsresultat (EBITA) blev 636 mio. kr., mens analytikerne havde ventet et justeret driftsoverskud på 536 mio. kr. mod et plus på 579 mio. kr. på den post i tredje kvartal 2023.

Ordreindtaget blev i kvartalet på 4589 mio. kr. mod analytikernes forventning om en ordreindgang på 4787 mio. kr. og sammenlignet med en ordreindgang på 5601 mio. kr. i samme periode af 2023.

UNIBREW KOMMER MED TAL

Royal Unibrew ventes at offentliggøre handelsopdatering for tredje kvartal efter børslukketid.

Analytikerne venter et solidt kvartal med organisk vækst i både volumener og omsætning og endnu højere indtjeningsfremgang. Mens den organiske salgsvækst ventes at have været på 7 pct., ventes driftsresultatet at være vokset med hele 26 pct. organisk.

Unibrew steg 0,8 pct. mandag, men falder tirsdag 1,4 pct. til 542 kr.

Coloplast har tirsdag fået nyt fra den britiske rival Convatec, der konkurrerer inden for sårpleje og stomi. Det britiske medicoselskab har leveret regnskab og stiger markante 17 pct. på børsen i London. Coloplast nyder tilsyneladende godt af det, da aktien kun falder 0,5 pct. 924 kr.

NYE KURSMÅL

Rockwool havde en god dag på børsen mandag og skal man tro analytikerne i britiske HSBC, er der mere at hente. HSBC har nemlig løftet sit kursmål for aktien til 3500 kr. fra 3200 kr. og gentaget anbefalingen "køb"

Mandag steg aktien mest i C25 med 5,1 pct., men falder tirsdag 0,1 pct. til 3206 kr. for B-aktien.

SP Group har også fået løftet sit kursmål og det kan give opmærksomhed. Analytikerne i Carnegie har løftet kursmålet for aktien til 385 kr. fra 305 kr. og gentaget anbefalingen "køb". Ændringen fremgik sent mandag af data fra Bloomberg News.

Aktien steg 2,8 pct. mandag tirsdag stiger den 0,3 pct. til 309,50 kr.

Forsikringskoncernen Tryg har fået sat anbefalingen ned til "ligevægt" fra "overvægt" hos det amerikanske finanshus Morgan Stanley. Kursmålet er i samme ombæring sat til 173 kr. Tryg-aktien stiger falder 1,6 pct. til 156,90 kr.

Schouw & Co., Scandinavian Tobacco Group, og Rovsing ventes alle at offentliggøre delårsregnskab i løbet af tirsdagen.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Danmark❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile