Tirsdagens aviser med Nets, Mærsk og Danske Bank
BØRSEN
NYE EJERE VIL GØRE NETS TIL EN OPKØBSMASKINE
Milliarder af kroner til opkøb og store udviklingsplaner uden for Norden. Det tager kapitalfonden Hellman & Friedman med til Nets, hvis det 33 mia. kr. store købstilbud på dankortejeren accepteres. Det betyder også milliardregn over Nets-topchefen, Bo Nilsson, og nøglemedarbejdere, der får et drømmeexit. De hårdtprøvede aktionærer ser positivt på buddet. (Forside, side 6-8)
ØKOLOGI SKAL BOOSTE ARLAS SALG PÅ VIGTIGT VÆKSTMARKED
Mejerigiganten Arlas salg på et de strategisk vigtigste fokusmarkeder, Mellemøsten, skal på bare tre år vokse med omkring 70 pct. til 7,5 mia. kr. (Side 10)
NY TOPCHEF SKAL FORTSÆTTE KAMSTRUPS KRAFTIGE VÆKST
Den østjyske målerkoncern Kamstrup runder 2 mia. kr. i omsætning i år, og Kim Lehmann, der bliver ny koncernchef, skal fortsætte de seneste mange års kontinuerlige fremgang i omsætning og indtjening. (Side 11)
MÆRSK ER IFØLGE MEDIE VED AT SÆLGE MAERSK DRILLING
A.P. Møller-Mærsk forhandler angiveligt om et salg af Maersk Drilling. Ifølge Bloomberg News' unavngivne kilder tæt på forhandlingerne, forhandles der med amerikanske Rowan om salg af Maersk Drilling. Salgsprisen kan blive omkring 25 mia. kr. (Side 13)
FONDE KLAR TIL REKORDSTOR GAVEREGN EFTER UDBYTTEFEST
De 30 største danske fonde ventes i 2017 at bevilge uddelinger for 14 mia. kr. til blandt andet forskning, kunst og kultur. (Side 14)
BERLINGSKE BUSINESS
NETS-TOPCHEF OG ANSATTE FORGYLDES VED SALG
70 ledende medarbejdere i Nets står efter amerikansk kapitalfonds købstilbud til at få mulighed for at sælge aktier for 2 mia. kr. Beløbet ligger langt over alt, hvad der tidligere er set i Danmark. (Forside, side 3-5)
JYSK SÆTTER REKORD PÅ BALKAN
Lars Larsen har store vækstambitioner, og det seneste år har det danske ben, Jysk Nordic, levet op til målet. Med en omsætning på 14,6 mia. kr. leverer virksomheden endnu en rekord, som blandt andet er drevet af Balkan. (Side 6-7)
STORE PROTESTER MOD DIKTATURS HVIDVASK GENNEM DANSKE BANK
Tusindvis af demonstranter krævede lørdag den aserbajdsjanske præsidents afgang efter afsløringer af mistænkelige overførsler via Danske Bank. (Side 10)
JYLLANDS-POSTEN ERHVERV
TOPCHEF HAR FORDOBLET NETS' VÆRDI OG KAN TJENE 629 MIO. KR.
Den amerikanske kapitalfond Hellman & Friedman, der mandag bød 33 mia. kr. for betalingsselskabet Nets, regner med fortsat at have topchef Bo Nilsson i spidsen efter en eventuel overtagelse. Bo Nilsson er blevet halvmilliardær på sin investering. (Forside, side 6-9)
ØKOLOGI SKAL SPARKE FART I ARLAS FORRETNING I MELLEMØSTEN
Arlas milliardforretning i Mellemøsten er på rekordkurs. I et vanskeligt marked, der er præget af lave oliepriser og økonomiske opstramninger, har Arla i år formået at øge salget 9 pct. til omkring 4,2 mia. kr. Et led i bestræbelserne på at øge væksten begynder koncernen at sælge økologisk mælk under Arla-varemærket i Mellemøsten. (Side 4)
/ritzau/FINANS
Tags: newspaper❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1189
- næste ›