Boligkøbere siger 'nej tak' til huse med tag der skal skiftes

Udgivet den 28-11-2018  |  kl. 06:00  |  
Standardhuset koster under 1½ mio. kr. i 37 kommuner. Boligsiden.dk

Foto: Boligsiden.dk

Der er de købere, der drømmer om et hus, som de kan flytte ind i uden at skulle svinge malerpensel eller slå et eneste søm i. Andre vil have et rigtigt håndværkertilbud, så de kan bygge et nyt hus op fra bunden. Og så findes der en tredje gruppe, der er lige midt imellem - dem der godt vil lave lidt, men som ikke orker det helt store byggeprojekt.

Den første gruppe vil med sikkerhed gå i en stor bue uden om huse med et så gammelt tag, at det skal udskiftes, mens den anden gruppe vil elske det. I mellemgruppen er køberne straks mere delte. I en afstemning har Boligsiden.dk spurgt huskøbende brugere, hvordan det påvirker deres valg, at et hus skal have udskiftet taget inden for få år. Her svarer 59 procent, at de fravælger den slags huse.

"Det er et stort projekt at udskifte et tag, og det kan tage pusten fra dem, der ikke har en håndværker i maven eller i den nære bekendtskabskreds. Det er besværligt at gøre selv, det tager lang tid, og det kan være rigtig dyrt alt efter størrelsen på dit hus og de materialer, du vælger. Med det i baghovedet er det faktisk overraskende for mig, at en tredjedel svarer, at et tag, der skal skiftes ud, ikke påvirker beslutningen," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Dårligt tag kan give god handel

For dem der ikke er afvisende overfor at købe et hus med et dårligt tag, kan der ligge en god handel og vente, hvis man kan overskue at udskifte det selv.

"Der findes beregnere på nettet, hvor du kan indtaste data på et hus og få en beregning af, hvad det cirka vil koste at lægge et tag. Det kan du bruge som huskøber, for hvis du regner på, hvad taget kommer til at koste og kan få slået tilsvarende af prisen, kan du gøre en god handel. Sælger ved jo også godt, at taget er en udgiftspost, som køber er meget opmærksom på," siger Birgit Daetz.

Boligsiden.dk har ved hjælp af Comparas prisberegner regnet ud, at et nyt tegltag på et hus i Aarhus på mellem 140 og 150 kvadratmeter koster omtrent 300.000 kroner. Og det er inklusiv alt: Moms, nedtagning og bortskaffelse af det gamle tag, opsætning af stillads, nye materialer, montering, isolering og tagrender.

"Udgifterne til et nyt tag er forskellig alt efter, hvor du bor i landet, hvilke materialer du vælger, og hvor stort dit hus er. Så det kan selvfølgelig være både dyrere og billigere end de 300.000 kroner. Under alle omstændigheder er det en stor udgift, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du undersøger tagets tilstand, når du køber bolig," siger Birgit Daetz.

Afstemningens resultater
Afstemningen er foretaget blandt brugerne på Boligsiden.dk i perioden 12. til 22. november 2018. I alt er der afgivet 1.011 svar til spørgsmålet:

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:44 Europa/aktier: Rockwool endte i toppen af let stigende Stoxx 600
17:05 Trump Medias revisor anklages for omfattende svindel af de amerikanske børsmyndigheder
17:04 Fredagens aktier: Positiv ugeafslutning efter jobtal, regnskaber og Rockwool-opjustering
17:02 Fredagens obligationer: Rentefald tiltog i styrke efter jobtal fra USA
16:15 Rockwool i stærk start på 2024: Estimaterne skal op, mener Jyske
15:32 USA/åbning: Jobtal giver ekstra vitaminboost til amerikanske aktier fra børsstarten fredag
14:57 Økonomer om amerikanske jobtal: Opbremsning er et skridt i den rigtige retning
14:54 Valuta: Dollar svækkes efter opbremsning i jobskabelsen i USA
14:37 C25 går lodret op og renter ned efter svage jobtal fra USA
14:35 Amerikansk rapport viser lavere jobskabelse og lønstigninger end ventet
14:00 USA/aktier: Apple står til stor gevinst fra start - jobtal er dagens joker
13:49 Rockwool opjusterer forventningerne til 2024 efter stærkt kvartal
13:17 Pandoras bestyrelsesformand sælger aktier for knap 5,7 mio. kr.
13:04 Ørsteds bestyrelsesformand købre aktier for knap en halv mio. kr.
13:01 Novo Nordisk og Mærsk stopper samarbejde med Copenhagen Pride
12:48 Europa/aktier: Danske selskaber i top og bund i stigende Stoxx 600
12:22 Obligationer/middag: Renterne er trukket lidt ned før jobtal fra USA
11:49 Danske Banks aktie presses ekstra af skuffelse over kommentarer om aktietilbagekøb
11:48 Aktier/middag: Danske Bank og Novo trækker C25 i rødt
10:49 ALK's topchef om optimeringsplan: Skal sikre råderum til investeringer og bedre bundlinje