Amerikansk tillidsindeks går uventet frem
Erhvervstilliden i staten New York, målt ved Empire State Manufacturing-indekset, steg i februar til 5,7 fra minus 12,6 måneden før.
Tillidsindekset udviklede sig samtidig bedre end ventet, da der blandt økonomer var ventet et indeks på 0, viser tal fra Bloomberg.
Empire Manufacturing er et månedligt indeks, der dækker over en rundspørge blandt producenter i New York-regionen. Deltagerne er udvalgt bredt geografisk i staten og bredt blandt mange industrier og forholder sig både til den nuværende og forventede situation.
Indekset nåede i april 2020 bunden i minus 78,2, mens det toppede i 43,0 i juli 2021.
.\\˙ MarketWire
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1179
- næste ›