Husprisernes 2019 er begyndt med et lille dyk

Udgivet den 06-02-2019  |  kl. 06:00  |  
Huse (Foto: Dennis Morton)

Huse. Foto: Boligsiden.dk.

Det var en smule billigere at købe hus i januar 2019, end det var i december 2018. Det viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks. I gennemsnit blev villaer og rækkehuse handlet til en kvadratmeterpris, der var 0,6 procent lavere, end da Boligsiden.dk målte priserne i december 2018. Det er stik imod, hvad vi har været vant til de seneste fire år.

"I grove træk plejer vi at opleve, at priserne stiger i foråret og sommeren, flader ud i andet halvår og så småt begynder at stige igen i december og januar. Det er ikke tilfældet nu, hvor vi har set små prisfald på huse de seneste fem måneder i træk," siger Birgit Daetz, der er boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

I samme ombæring forklarer hun imidlertid, at det ikke er et foruroligende prisfald, vi er vidne til. Hun minder om, at priserne fortsat er 3,2 procent højere end på samme tidspunkt sidste år.

"Samlet set er priserne faldet 205 kroner pr. kvadratmeter i forhold til prisen, som Boligsiden.dk målte i august 2018. Det giver en forskel på små 31.000 kroner for et hus på 150 kvadratmeter. Det er ikke et problematisk fald, men et større fald end vanligt og en udvikling, der er anderledes, end vi har været vant til. Vi hæfter os ved, at priserne fortsat er mere end tre procent højere end på samme tidspunkt sidste år."

Ændrer ikke forventninger

Derfor er Boligsiden.dk's prognose for prisudviklingen i 2019 heller ikke ændret. For indtil videre er forventningen, at årsændringen bliver på nogenlunde samme niveau som i 2018.

"Huspriserne er de seneste tre år steget omkring fire procent hvert år, og hvis rente og arbejdsløshed forbliver lav, og højkonjunkturen fortsætter, kan prisudviklingen lande i samme leje i 2019. Januar-tallene fortæller os blot, at i det omfang prisstigningen kommer, bliver det senere end tidligere," siger Birgit Daetz.

Også priserne på ejerlejligheder er startet med et lille dyk i 2019. Som det er tilfældet på husmarkedet er det ligeledes første gang siden 2014, at et år er startet med et prisfald på ejerlejligheder.

Sådan udviklede priserne på villaer og rækkehuse sig i januar:

År Ændring
2011 0,0 %
2012 -0,7 %
2013 -0,4 %
2014 0,0 %
2015 0,7 %
2016 0,2 %
2017 0,0%
2018 0,2 %
2019 -0,6 %

(Kilde: Boligsiden.dk)

Salgspriser på villaer og rækkehuse i januar 2019:

Region Pris pr. kvm. januar 2019 (kr.) Ændringer seneste måned i % Ændringer seneste år i %
Hele landet 13.853 -0,6 % 3,2 %
Hovedstaden 25.041 -1,3 % 3,5 %
Midtjylland 12.419 0,0 % 5,7 %
Nordjylland 9.285 1,0 % -3,9 %
Sjælland 12.250 1,0 % 3,9 %
Syddanmark 10.004 -1,6 % 2,8 %

(Kilde: Boligsiden.dk)

Øvrige nøgletal:

  • Priserne på ejerlejligheder i Københavns Kommune steg fra december til januar med 0,2 procent. Det sker, efter priserne i kommunen ellers er faldet syv måneder i træk.
  • Det koster nu 15.133 kroner pr. kvadratmeter at købe en fritidsbolig. Det er 16 kroner - eller 0,1 procent - mindre end for et år siden.
Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne