En æblebjørn: Ser fald i iPhone-salget - "sælg" Apple

Udgivet den 15-11-2019  |  kl. 19:04  |  

Den amerikanske elektronikgigant, og verdens for tiden mest værdifulde børsnoterede aktie, Apple, har fået en af sine få salgsanbefalinger fra skaren af finanshuse.

Det er Maxim Groups analytiker, Nehal Chokski, som har sænket sin anbefaling til det negative, fordi han frygter for salget af iPhonen i 2020, skriver Bloomberg News. Både for antallet og for den gennemsnitlige salgspris.

Den analyse kommer ellers i en periode, hvor aktien i æblekoncernen nærmest dagligt sætter ny rekord - blandt andet på optimistiske forventninger omkring salget af Iphone 11 her i det igangværende julekvartal, som er det første i Apples nye regnskabsår, og på forventninger om solid efterspørgsel, især i Kina, når den kommende 5G-version lanceres til næste år.

Maxim har gennemført sin egen rundspørge og analyse af efterspørgslen på Apples hovedprodukt, som fortsat tegner sig for godt halvdelen af omsætningen i koncernen.

Og analysen peger på indtægter fra salget af iPhones, som er 14 pct. under konsensus i Apples andet kvartal, som starter til januar. For hele det forskudte regnskabsår ses indtægterne 6 pct. under konsensus, mens omsætningen fra den dominerende smartphone overordnet vil falde med 5 pct. i forhold til det nyligt overståede regnskabsår.

Nehal Chokski venter derfor et årsfald i driftsoverskuddet på 2 pct., da han ikke vurderer, at væksten i wearables, herunder Apple Watch, og serviceindtægterne fra iTunes og App Store vil kunne opveje den lavere indtægt fra telefonerne.

Maxim Group har derfor sat et kursmål for aktien i Apple på 190 dollar - godt 28 pct. under fredagens kursniveau.

Apples aktie stiger nemlig fredag med 0,9 pct. til 264,86 dollar og lægger dermed op til ny lukkerekord. Det skyldes, at investeringsbanken JPMorgan, ifølge Reuters, har løftet sit kursmål med 10 dollar til 290 dollar per aktie. JPMorgan har ikke samme frygt for iPhonens salgsudvikling og øjner samtidig en mulig femdobling til 11 mia. dollar i Apples indtægter fra reklamer de næste seks år. Blandt andet fra den nye streamingtjeneste Apple TV+, som blev lanceret den 1. november.

- Mens investorer forsøger at finde den næste store mulighed inden for serviceindtægter, mener vi, at skjult i det åbne og meget undervurderet er muligheden inden for reklamer ved Apples fingerspidser, skriver analytiker Samik Chatterjee.

Aktien i Apple har nu vundet knap 68 pct. i år.

Salgsanbefalinger er sjældne for Apple-aktien. 27 finanshuse siger nemlig "køb", mens 15 er neutrale, og blot 7 anbefaler "sælg", ifølge Bloomberg News. Det gennemsnitlige kursmål lyder dog på 255,83 dollar, hvilket indikerer et minus på 3 pct.

Apple har en samlet markedsværdi tæt på 1175 mia. dollar.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder

14:49 Kerneinflation aftager i USA: Økonom kalder det godt nyt for rentemarkedet
14:32 Citigroup leverer også en bedre end ventet indtægtsudvikling
14:23 USA/tendens: Bankregnskaber og inflationsnyt tager fokus inden ventet grøn åbning
14:02 Opec ser stabil vækst i olieefterspørgslen i 2026
13:17 Wells Fargo stiger i formarkedet efter bedre renteindtægter end ventet
13:07 JPMorgans indtægter udviklede sig bedre end ventet
13:00 Europa/aktier: Britisk byggeri topper grønt marked inden amerikanske inflationstal
12:56 JPMorgans indtægter udviklede sig bedre end ventet
12:44 Vestas-aktie i hopla efter vigtig bemærkning fra topchef i nyhed om ny finansdirektør
11:49 Obligationer/middag: Små rentefald forud for vigtig inflationsnyt fra USA
11:40 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper spændt C25 inden inflationsnyt fra USA
11:35 Mærsk får pillet en tusindlap af kursmålet til 12.700 kr. hos Morningstar
11:11 Air France-KLM og Norwegian sendes på retur efter nedgradering hos Barclays
10:42 Europas største økonomi havde negativ vækst for andet år i træk sidste år
09:23 Overraskende fald i inflationen i Storbritannien sender pundet i svingninger
09:20 Aktier/åbning: Østed og Vestas tager toppen i vægelsindet marked
09:14 Genmabs van de Winkel: Vi scanner markedet for opkøbsmuligheder for at løfte salget
08:49 Vestas henter logistikmand som ny finansdirektør
08:44 Obligationer/åbning: Renten danser på stedet frem mod amerikanske inflationstal
08:29 Tysk Vestas-rivals ordrer steg 13 pct. i 2024