Vestas henter logistikmand som ny finansdirektør
Vestas får ny finansdirektør, når Jakob Wegge-Larsen tiltræder i andet kvartal.
Det melder den danske vindmølleproducent onsdag morgen.
Jakob Wegge-Larsen kommer fra en tilsvarende rolle hos den tyske logistikkæmpe DB Schenker, der i efteråret blev købt af DSV.
Tidligere har han været ansat hos Mærsk, Hamburg Süd og MSC Danmark.
Jeg er begejstret for, at Jakob Wegge-Larsen bliver Vestas' næste finansdirektør efter en grundig proces. Jakob vil stå i spidsen for vores finansorganisation, når vi skal nå vores langsigtede mål om tocifret lønsomhed, og jeg er sikker på, at hans omfattende erfaring fra flere store, globale virksomheder vil være afgørende for vores fortsatte fremgang, udtaler Vestas' administrerende direktør, Henrik Andersen.
Den midlertidige finansdirektør, Rasmus Gram, fortsætter, indtil Jakob Wegge-Larsen tiltræder.
.\\˙ MarketWire
Tags: Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1182
- næste ›