B&O: Neddjusterer igen - ser negativ vækst og indtjening
(Opdateres)
Bang & Olufsen har tirsdag aften atter en gang nedjusteret sine forventninger.
Det fremgår af en meddelelse til fondsbørsen.
Koncernen med hovedsæde i Struer regner nu med et fald i omsætningen i regnskabsåret 2019/20 på 13 til 18 pct. mod tidligere en prognose om en "encifret vækst".
Driftsmarginen, EBIT, ses lande på minus 4 til minus 9 pct. Her var forventningen førhen, at den ville være bedre end i 2018/19.
Endelig spås de frie pengestrømme at lande i et negativt interval mellem 100 og 150 mio. kr. Den oprindelige forventning var på dette område en positiv pengestrøm.
/ritzau/FINANS
Tags: Profit warning❯ Shares❯
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1186
- næste ›