Flere forældrekøb mod slutningen af 2019 sikrer stabil udvikling

Udgivet den 17-04-2020  |  kl. 06:00  |  

Ejerlejligheder. Foto: Boligsiden

Der var 891 forældrekøb i Danmark i 2019. Det er godt og vel det samme antal som i 2018. Det viser en ny opgørelse fra Boligsiden.

Det er en overraskende udvikling, da der efter fire måneder af 2019 var registreret en nedgang i antallet af forældrekøb.

"Vi havde regnet med, at antallet af forældrekøb ville være lavere i 2019 end i 2018, fordi vi efter de første fire måneder kunne se, at der var 12 procent færre forældrekøb end i samme periode året før. Det efterslæb er siden blevet indhentet," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Med status quo på markedet følger antallet af forældrekøb tendensen for salget af ejerlejligheder, der var stort set identisk i 2018 og 2019.

Usikkerhed sikrer flere forældrekøb

Da faldet i antallet af forældrekøb blev konstateret efter de første fire måneder af 2019, fik de høje priser på ejerlejligheder skylden for nedgangen i antallet af forældrekøb. Siden er priserne blevet endnu højere, og måske har en række usikkerhedsmomenter fået forældrekøberne til at komme ud af buksen.

Ikke mindst kan usikkerheden om de nye offentlige ejendomsvurderinger have fået flere forældre til at handle. Desuden blev det i december 2019 skrevet ind i Finansloven for 2020, at forældrekøb ikke kan indgå i virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, og derved vil skattefradraget ved forældrekøb blive mindre. Reglerne træder i kraft i 2021.

"De nye regler vil især ramme de forældre, der betaler topskat, da renteudgifter bliver trukket fra i det beløb, der betales topskat af. Økonomisk vil det blive mindre attraktivt for nogle forældre at købe bolig til deres barn, men nytteværdien ved et forældrekøb vil fortsat være høj. Og så længe det er svært for unge at komme ind på boligmarkedet, vil forældrekøb altid være interessant for nogle købere," siger Birgit Daetz.

Forældrekøb 2017-2019:

År Antal solgte Gns. M2-pris (i kr.)
2017 854 30.566
2018 888 31.520
2019 891 32.855

(Sådan gjorde vi: Tallene er baseret på boligejere, der har købt en ejerlejlighed ud over deres helårsbolig. Forældrekøbet er defineret som værende en ejerlejlighed på mindre end 75 kvm med en maks. pris på 3 mio. kr. Ejeren må ikke eje flere lejligheder på én gang, således at købere med investering som formål undgås i statistikken. Kommunerne Frederiksberg, København, Aalborg, Aarhus og Odense indgår i opgørelsen, der desuden kun omfatter tinglyste handler. Kilde: Boligsiden)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

17:53 Ringkjøbing Landbobank får flere påbud efter tilsynsbesøg
17:49 Europa/aktier: Stigninger på britisk valgdag, men mest til tyske Continental
17:31 Fransk højreparti er langt fra flertal i meningsmålinger
17:15 Nvidia ses sælge for gigantisk milliardbeløb i Kina i år trods amerikanske restriktioner
17:05 Torsdagens aktier: Zealand igen i rekord i plusmarked med usikkerhed under overfladen
17:01 Torsdagens obligationer: Renten stod tæt på stille på fridag i USA og før jobrapport
16:32 Erhvervsorganisation frygter fiasko i historisk udbud for havvindmøller
16:02 Mærsk kan atter se fragtraterne stige: Vigtigt rateindeks er næsten firedoblet på et år
16:01 Noble/Sadif Investment: Hæver til "stærkt køb" fra "hold"
15:24 Norwegians børsværdi skrumper mere end 1,3 mia. kr. efter nedjustering
15:08 ECB's cheføkonom lufter bekymringer over høj inflation skabt inden for EU
14:59 Power tjener millioner igen - men omsætningen er faldet
14:22 USA/tendens: Lukket på grund af uafhængighedsdag - futures i overvejende plus
14:08 EU går videre med midlertidig told på kinesiske elbiler
14:07 Tørlastindeks falder for anden dag i træk
13:59 Frankrig indsætter 30.000 betjente i forbindelse med parlamentsvalg
13:54 Valuta: Mindre styrkelse af pund på valgdagen mens dollar svækkes
13:54 Dansk Vestas- og Siemens Gamesa-kunde afviser ikke køb af kinesiske vindmøller
13:31 Novo ser flere begrænsninger i studie der kæder supersællerter sammen med sjælden øjenlidelse
13:12 Europa/aktier: Fremgang på britisk valgdag - især til tyske Continental